Man siger at #metoo er en kamp imod sexisme.
Men hvad er sexisme så?
Faktisk definerer den statsunderstøttede feminist-organisation KVINFO sexisme i en artikel som handler netop om Sofie Linde og om #metoo, så hvorfor ikke citere derfra direkte?
DEFINITION AF SEXISME
Sexisme er en fordom eller diskrimination baseret på køn. Sexisme bygger på stereotype forestillinger om køn og er med til at begrænse mennesker af alle køn og seksuelle orienteringer socialt og kulturelt.
Et år efter Sofie Linde satte gang i #MeToo: Det går fremad, men vi har ikke alle med endnu - Kvinfo
OK, Kvinfo. Den definition kan jeg godt arbejde med. Og min påstand er enkel.
Under den definition bekæmper Sofie Linde og metoo ikke sexisme.
Faktisk vil jeg mene at Sofie Linde og #metoo tværtimod bevirker at “stereotype forestillinger om køn” bestyrkes.
Lad os starte med starten på den store bølge af metoo i Danmark.
Det hele blev som bekendt skudt i gang på følgende vis ved en Galla fest for en stor del af landets kulturelle elite.
Her er hvad Sofie Linde blandt andet sagde:
Jeg har været i mediebranchen i 12 år, og hvis vi nu skal være ærlige, og det skal vi jo. Så har jeg mødt ekstremt mange magtfulde mænd, der har været pisse ulækre.
Først lige en sidebemærkning:
Kunne en mand slippe afsted med at sige det samme om magtfulde kvinder? Nej, naturligvis ikke. Han ville være færdig i den kulturelle elite.
Men mere centralt for emnet som her er kønsstereotyper og sexisme:
Sofie Lindes omtale af “ekstremt mange” magtfulde mænd i mediebranchen - det må jo nærmest være dem alle så - som værende “pisse ulækre”, den omtale skaber en karikatur af mediemænd som liderbasser.
Stereotypen bliver af mediemanden med magt som et perverst svin.
Du kan jo prøve at skifte ‘mænd’ ud med et etnisk mindretal som forbindes med medier og kultur og høre hvordan Lindes sætning så lyder.
På temmelig grov vis stempler hun mediemænd og dømmer dem alle over en kam.
Virkeligheden er naturligvis noget mere kompleks, men i Lindes udlægning er tingene temmelig simple.
Magtfuld mand = “pisse ulækker”
Det besynderlige er så at denne stereotyp hele tiden af fans af metoo søges at bestyrkes. Særligt feminister som hævder at være imod stereotyper viser sig at dyrke netop den her stereotyp helt ukritisk.
Normalt vil feminister, og andet godtfolk, mene at man skal udfordre stereotyper - at man skal nuancere billedet. At stereotyper er noget fanden har skabt og at de skal undgås nærmest for enhver pris.
At kvinder for eksempel interesserer sig mere for mennesker og omsorg end mænd og mænd mere for maskiner end kvinder, det mener feminister er en stereotyp og en stereotyp er noget skidt.
Men lige pludselig vender de på en tallerken. Når stereotypen bare rammer dem de ikke kan lide, så må stereotypen skam gerne cementeres og udbygges. Så skal den pludselig ikke længere dekonstrueres.
Derfor er der så enorm stor fokus på mænd som krænkere og kvinder som ofre. Der sættes virkelig køn på rollerne her.
Men der sættes nødigt navn på. Læg mærke til det.
Man vil hellere have det til at handle om alle magtfulde mænd.
Og det er ganske enkelt fordi det er dem, som gruppe, man ikke bryder sig om - de er jo også “pisse ulækre”.
Man kan sige at for hver omgang #metoo kører i medierne, så tegnes der et mere og mere karikeret billede af magtfulde mænd.
De fremstilles som nogen der ikke kan forvalte deres magt.
Dermed går #metoo ikke efter magten som sådan, men delegitimerer specifik mandlig magt. Altså mandlig autoritet inden for en organisation. Ikke kvindelig.
Samtidig med et Linde og hendes metoo-medløbere delegitimerer mandlig magt, så efterspørger Linde “voksne” som kan tage ansvar.
Altså hun kritiserer hierarki og mandlig magt, men indfører samtidig en dualisme omkring “børn” og voksne på samme arbejdsplads.
Det må jo så være nogle kvinder som skal tage over og have magten. Og så giver det jo egentligt pludselig helt god mening. En klasse af magthavere udskiftes med en anden.
Mænd er jo også bare så pisse ulækre.