Hvad Mette Frederiksen kan lære af Michael Dyrby
Michael Dyrby har taget ansvar for sine fejltrin og fratrådt sin lederstilling hos BT som chefredaktør.
Det har kostet ham noget magt og en betydelig nedgang i løn. Men der er også noget som hedder integritet og ære. Og det ville han have betalt med i stedet, havde han ikke taget konsekvensen af sine egne ord.
Og som jeg beskrev inden han valgte at opgive sin position som leder på BT:
BT’s troværdighed lider hvis Dyrby fortsætter som chef - og virksomheden får sværere ved at rekruttere dygtige medarbejdere.
Men det får konsekvenser ud over BT. Det er hele branchen som fremstår rådden når det ikke har konsekvenser at man misbruger sin magt.
—Måske skulle Michael Dyrby bare ikke være leder længere. Punktum. | Folkets Avis
Så Michael Dyrby har altså været ansvarlig nok til at træffe det rette valg. Han sover i den seng, som han selv har redt.
Og han er fuldstændig med på hvorfor det var hans pligt.
Han er voksen nok til at vide hvad der er på spil:
Et medie lever af troværdighed og talent, så det kan producere den nødvendige journalistik, der er afgørende for et medie som B.T.
…
B.T. skal altid være magtkritisk og stille magthavere de vanskelige spørgsmål. Jeg har ikke levet op til den standard, som vi normalt forlanger af andre kilder. Det går ikke, for det svækker hele grundlaget for journalisternes daglige virke. Ikke bare på B.T. – men i hele Berlingske Media.
—Michael Dyrby forlader B.T. som ansvarshavende chefredaktør | BT Samfund - www.bt.dk
Faktisk for hele journaliststanden. Men så meget desto bedre at Dyrby gjorde det rigtige.
Alt dette er meget godt, men vigtigst af alt så viser Dyrby at magten ikke har taget ham. Det viser man nemlig når man kan afvise magten, give slip på den og tage ansvar.
Det står i skærende kontrast til vores statsminister som ikke bare klynger sig til magten. Men hele tiden forsøger at cementere den yderligere.
Det virker som om vores statsminister danser tæt med magten nærmest for enhver pris. Hun bød den op til dens med en ren S-regering, for magten skulle ikke deles med andre partier.
Det betalte hun en pris for. Det blev nemlig svært at rekruttere erfarne og relevante ministre inden for egne rækker.
Og Mette Frederiksen er jo mere begrænset af sit magtbegær end af sin partibog. For selv inden for partiets grænser ser hendes rekruttering ud til at være temmelig fokuseret omkring folk hun i mindst mulig grad skal dele magt med.
Som jeg tidligere skrev:
Men ikke nok med at ministrene blev hentet i venne- og venindekredsen. Det gjorde diverse spindoktorer og rådgivere også.
På den måde sikrede Mette Frederiksen sig at hun kun skulle dele magten med sin egen inderkreds.
Mette Frederiksen havde ryddet al mulig modstand af vejen på forhånd, og dermed havde hun banet vejen til en af de alvorligste eksempler på magtmisbrug i mange, mange årtier i Danmark - nemlig den totale udryddelse af mink i Danmark.
Det tyder ikke godt.
Spørgsmålet er om Mette Frederiksen overhovedet ville kunne handle lige så velovervejet og voksent som Michael Dyrby.
Spørgsmålet er om hun frivilligt vil sige farvel til en magt som hun har fået alt for meget af. Og som tydeligvis kontrollerer hende lige så meget som hun kontrollerer den.
Eller om hun vil klynge sig til den til det sidste.
Gør hun det, vil hun svække ikke bare sit eget parti, men hele det demokratiske system.