Gå til hovedindhold

Kønskvoter: Vil Mette F gøre i forvejen velstillede kvinder stenrige mens alle andre bliver fattigere?

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Der er ingen tvivl om at kønskvoter i bestyrelser er et statsligs overgreb imod virksomhedernes egen suverænitet og ledelsesret.

Det er også en tilsidesættelse af det demokrati som ligger i selskaber hvor det er generalforsamlingen som afgør bestyrelsens sammensætning.

Således er kønskvoter både antidemokratiske og et overgreb imod den private ejendomsret.

Men kvoter er også bare en måde at gøre i forvejen velstillede kvinder endnu rigere på.

Case Norge

Hvad skete der egentligt da Norge indførte kvindekvoter?

  1. Nogle virksomheder i Norge kunne ikke møde kvotekravet og måtte derfor flygte ud af landet for at undgå tvangsopløsning
  2. Andre norske virksomheder måtte hente kvinder ind fra nabolande for at fylde kvoterne
  3. De samme relativt få kvinder fik bestyrelsesposter i mange forskellige virksomheder - og blev stenrige

Med hensyn til 3) blev kvinderne så rige at man i Norge kaldte dem "de gyldne skørter".

Men der skete også noget andet.

I årene som fulgte efter kønskvoternes indførelse i Norge, der gik den norske økonomi i stå relativt til de omgivende landes.

Det ville være en fejlslutning uden videre at henføre denne udvikling til kønskvoterne alene. Men det er meget tænkeligt at der er en sammenhæng og ikke alene et sammenfald.

Hvis Socialdemokratiet vælger at indføre kvindekvoter, så bryder partiet fuldstændig med den linje som er lagt af blandt andre Mette Frederiksen og Simon Kollerup.

Det ville også være enormt interessant hvis en så lille særinteresse som velstillede karrierekvinder, skulle kunne påvirke regeringens politik på en måde som fuldstændig går i modsat retning af hvad regeringen har slået sig op på.

Men hvem ved.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.