I går skrev jeg om noget ny forskning der var kommet frem til en konklusion om at unge mænd var mere "sexistiske" end andre grupper i samfundet.
Forskere: Det er sexisme at opfatte samfundet som ligestillet
De unge mænd fik derfor stemplet "moderne sexister".
Jeg skulle dog ikke grave ret dybt før det stod klart at denne bedømmelse af de unge mænd som sexister ikke byggede på noget solidt grundlag.
For der var egentligt blot tale om at de unge mænd ikke, som forskerne selv, stadig anså kvinder som undertrykt i vores moderne samfund.
Forskerne skrev rent ud at man var sexist blot man anså samfundet for ligestillet. I forskerne øjne er samfundet nemlig langt fra ligestillet. De mener stadig at mænd favoriseres og kvinder holdes ude eller nede.
Sådan oplever de unge mænd nok ikke lige verden omkring dem.
For de unge mænd ser jo ikke den samme verden som forskerne oplever.
De unge mænd ser en verden hvor de selv sakker bagud.
Hvor det er kvinderne som har førstevalg på uddannelserne. Det er kvinderne som efterspørges af virksomhederne - og altid dem selv, mændene, som problematiseres i et hav af sammenhænge.
Det er den verden de unge mænd måske oplever og lever i.
Mens forskerne fokuserer snævert på de områder, for eksempel inden for ledelse i nogle få brancher, hvor kvinder stadig ikke udgør mindst 50 procent. De finder nogle områder hvor der endnu ikke er helt 50 procent, og så konkluderer de derudfra at samfundet ikke er ligestillet i bredere forstand.
Og går endda skridtet videre og fordømmer andre som sexister hvis man deler deres opfattelse.
Forskernes udgangspunkt er derfor et andet end de unge mænds.
Det er faktisk arrogant af forskerne at fordømme de unge mænd som moderne sexister. For det er jo en stempling som alene baserer sig på forskernes egne fordomme om samfundet.
Forskerne måler således ikke sexisme eller frygt for kvinder. Det måler er i hvor høj grad de unge mænd deler forskernes eget syn på verden.
De gør de unge mænd naturligvis ikke fordi de ser verden af i dag og hvordan den tegner sig fremover.
I en tid hvor unge mænd har mange udfordringer og der måske er flere alvorlige undervejs, så virker det plat at forskerne på den her måde bare stempler dem som sexister.
Burde forskere ikke forsøge at forstå verden frem for at fordømme andre med udgangspunkt i egne fordomme?
Forskernes antagelser og definitioner
According to Manne (2017, 79), “sexism should be understood primarily as the ‘justificatory’ branch of a patriarchal order, which consists in ideology that has the overall function of rationalizing and justifying patriarchal social relations”, where the patriarchal order is characterized by women being “positioned as subordinate in relation to some man or men […], the latter of whom are thereby […] dominant over the former, on the basis of their genders (among other relevant intersecting factors)” (45). Sexist attitudes are thus defined as attitudes that justify a system of men's dominance over women, for instance by emphasizing natural differences between men as the stronger and women as the weaker sex. However, with increasing gender equality in various societies over the past decades, sexism has often become more subtle than the above definition suggests.
Forskernes antagelse er altså at vi lever i et patriarkalsk samfund som favoriserer mænd på bekostning af kvinder. Men samtidig defineres alle dem, som ikke slutter sig til denne opfattelse, som sexister.
Så "skalaen" måler egentligt compliance i forhold til forskernes opfattelse af at vi lever i et patriarkalsk kvindeundertrykkende samfund.
Nogle unge mænd oplever måske ikke ligefrem at de er ovenpå og kvinder underordnede. Men forskerne vil alligevel have disse mænd til at acceptere den opfattelse eller leve med at blive stemplet som sexister.
I det her tilfælde er sexist defineret som en person der ikke deler forskernes opfattelse af at vi stadig lever i et patriarkalsk samfund som underordner kvinder.
Det er enormt hovmodigt af forskerne at gøre deres egen opfattelse af tingene til målestok for alle andre.
