Hvad laver jeg her på Camp Nou?

Af Lennart, 24. oktober, 2022

Jeg må indrømme at jeg ikke forstår det med at være fan af en fodboldklub.

Men i går aftes sad jeg alligevel på Camp Nou i Barcelona med min søn.

Med meget møje og besvær og adskillige afsavn i det daglige fik jeg sparet op til min søns ti års fødselsdagsgave.

Han har siden han var to år været fan af FC Barcelona. Og hans lidenskab for fodbold har været svært tiltagende de sidste to til tre år.

Han blev derfor meget rørt og glad da jeg på hans fødselsdag kunne fortælle ham at jeg havde arrangeret en tur til Barcelona hvor vi måske kunne komme ind at se en kamp, men mere sandsynligt "bare" kunne få en rundvisning på Camp Nou.

Heldigvis faldt tingene i sidste øjeblik alligevel helt på plads så vi faktisk kunne komme ind at se en kamp selvom det i førte omgang så ud til at ligge over min nuværende økonomiske formåen.

Selv for en ikke-fodbold fan som mig var det en oplevelse. De første tyve minutter af kampen var fantastiske.

Men det som var turen værd, var min søns glade ansigt. Han var helt oppe at køre - og da kampen sluttede kunne jeg næsten ikke få ham med ud fra stadion igen.

Tak fordi du læste Folkets Avis

Uden betalende læsere,
kan avisen ikke eksistere.

— Lennart Kiil

Meld dig til nu