Moralsk panik i et polariseret samfund
For ikke så længe siden gik dele af venstrefløjen nærmest i panik. Det var gået op for dem at nogle børn på YouTube så videoer med en mand ved navn Andrew Tate.
Mange mente at manden var farlig fordi han kunne "påvirke børn".
Sjovt nok afviser mange af de samme mennesker nu at børn kan påvirkes af en anden persona, nemlig Onkel Reje som huserer på DR's TV-kanal for børn, Ramasjang.
Eller også foretrækker de hans påvirkning frem for Andrew Tates.
På den anden side har vi en ret stor gruppe af mennesker som er meget bekymrede for Onkel Rejes påvirkning af børn.
Overlappet mellem de to grupper af oprørte mennesker er meget lille. Hvilket jo nok i sig selv fortæller en del om hele miseren.
Der er tale om moralsk panik som bryder ud i et stadigt mere polariseret samfund.
Problemet ved panik er som bekendt at det er en dårlig måde at håndtere problemer på.
Men der er også noget andet på spil.
Begge parter er bange for den egentlige sandhed.
Nemlig den sandhed at hverken Onkel Reje eller Andrew Tate skader børn i noget nær samme grad som den helt almindeligt accepterede kultur som omgiver os alle døgnet rundt.
Jeg gentager lige:
Hverken Onkel Reje eller Andrew Tate skader børn i noget nær samme grad som den helt almindeligt accepterede kultur som omgiver os alle døgnet rundt.
Et eksempel som alle kender, er skilsmissen.
Alle kender nogen som er blevet skilt allerede mens børnene var små.
Det er helt almindeligt.
Og den slags beslutninger skader børn langt, langt mere end Andrew Tate eller Onkel Reje.
Men hov, det er svært at forholde sig til at de beslutninger man selv eller naboen eller familiemedlemmet træffer, gør ubodelig skade og underminerer vores børn og samfundets fremtid.
Det er meget nemmere at pege fingre ad en Onkel Reje eller en Andrew Tate.
Og så ellers projicere al sin angst over i dem.
Børn kan godt sortere i deres inputs og forholde sig til dem.
Men børn kan ikke ændre på deres forældres uansvarlige beslutninger om skilsmisse.
Hvis man ikke bryder sig om Andrew Tate eller Onkel Reje kan man slukke for skærmen. Det er nok alligevel det bedste.
Men vi kan ikke slukke for den opløsning som præger vores samtid og gør livet sværere end nødvendigt for alt for mange børn i dette land.