Kærlighed i krise i den vestlige verden!
Kaptajnen og de 1000 kvinder eller som det i virkelighed nok skulle kaldes kærligheds krise i den vestlig verden.
Jeg fulgte lidt med i den sagen om Kaptajnen og de 1000 kvinder samt andre i samme stil i medierne hvor fokus er på svindel af andre mennesker og specielt kvinder når det handler om at finde en partner.
I en anden sag havde en ældre kvinde mistet 230.000 kr. og havde taget sit eget liv fordi hun følt det var en skam og et tabu.
I virkeligheden fortæller de her programmer og andre sager i samme stil at der er en kærlighedskrise i Europa: Mennesker i den vestlige verden har sindssygt svært ved at binde sig og sindssygt svært ved at finde en ny kæreste, men også at alle synes at gerne ville kærlighed men ikke kan finde ud af det med at finde en partner.
Aldrig har der være så mange singler i den vestlige verden, og det er måske her det bliver nemmere at snyde andre med “billig kærlighed”
Ofte mener man at løsningen ligger i at gå på nettet og så finde den perfekte partner der. Det er jo desværre også her hvor det begynder at blive rigtig interessant i forhold til hvis man kigger på svindlere.
For det har aldrig været nemmere at snyde og udnytte andre mennesker. Det er, som om folk mister deres filter, når de er online og på datingapps, og møder den perfekte fyr, og så bliver de blot serveret præcis det, de gerne vil høre. Og så er det jo bare at komme ind under huden på disse kvinder, sådan rent psykologisk. Og når det er sket, så kan man jo udnytte disse kvinder økonomisk.
Ofte, når man forstår, hvad det er kvinder søger, så bliver det nemmere end nogensinde at komme ind under huden på mange kvinder og manipulere dem, uden at de opnår det resultat, de havde håbet på.
En lille forhistorie
For noget tid siden sad jeg i et selskab hvor der var to kvinder der havde fået en ny kæreste og det kan man jo kun være glad for.
Men en af de ting der slog mig ved den her samtale var den måde de præsenterede deres kærester på, at handle mere om hvad de her kærester lavede egentlig, hvem de var som mennesker. Begge havde fået nogle kærester som havde nogle super gode stillinger og var noget i samfundet, og ja tillykke med det. Men når kvinder søger mænd med status, og det er ofte det de gør, er dette noget som kan bruges i mod mange kvinder. Som et grimt våben og til at få indflydelse.
Men det fik mig til at tænke over, at hvis vi undrer os over den måde svindel opererer på, så det ganske simpelt at gå ind og kigge på den måde kvinder vælger mænd på og hvilke værdier mænd skal have for at være interessante.
Det gælder for den sag skyld også for hvad mænd gerne vil have af en partner. Ud fra de ønsker vi har er det svindlernes “opgave” at bruge vores håb og ønsker imod os og langsomt vinde vores tillid og langsom adgang til vores pengepung.
Og nu ligger der faktisk en hel industri bagved.
Det startede i det små og har hurtigt vokset sig stort. Det er nu muligt ved hjælp af internettet at man faktisk kan nå hele verden i løbet af kort tid.
Og hvis man ønsker at lave en svindelprofil, så er det faktisk noget af det nemmeste at lave disse fake profiler. Mange mennesker er jo så flinke at de lægger deres billeder på nettet til rådighed. Det tager ikke så lang tid at kopiere disse billeder og så bruge dem til at skabe en persona som så har alle de egenskaber som modparten nu en gange ønsker sig, og her handler det jo ikke om at være ærlig, her handler det om at komme bag det forsvar de fleste mennesker går med.
Man kan spørge sig selv hvordan kan det lade sig gøre, og i virkeligheden er det ganske simpelt set ud fra et psykologisk synspunkt. Det handler om at skabe tillid og når først det er sket så kører bussen. Og ofte lægger folk ikke mærke til dette og få rykket deres grænser.
Du kan sætte dig ned og lave det her lille forsøg som er ganske simpelt og lige til, når du tænker over dine venner eller veninder: Så er det du rigtig godt kan lide ved dem ofte jo netop at de har interesse for dig, og spørger ind til hvordan du har det.
Lige netop dette her koncept, er så det mange svindlere bruger, netop at skabe tillid og få dig til at føle dig unik, og hvem har ikke lyst til at føle sig som et unikt og spændende menneske?
For når først svindlerne har fået din tillid er der ikke så langt igen før de faktisk kan begynde at malke dig for penge ganske enkelt og simpelt, og du ses ikke som andet end en bankkonto hvor der skal hæves penge fra. Det starter i små beløb det kan være fem dollars, derefter rykker beløbet gradvist opad.
Der er eksempler på mennesker der har mistet eller faktisk givet 80.000 op til 230.000 kr. væk fordi svindleren har vundet deres offers tillid.
I virkeligheden er der simple ting man faktisk selv kan gøre, i forhold til at undgå at blive svindlet:
1. At når man bliver kontaktet, af en fremmed person, at man i løbet af kort tid enten har video snakket eller at man har talt i telefon sammen. Den med telefonen gør at man kan se om det er et lokalt nummer.
2. At man derefter i løbet af kort tid kommer til at mødes for at se om personen i virkeligheden er den som personen giver sig for at være.
3. Hvis den person, man har mødt ikke følger de to første råd, så er mit råd til dig ganske simpelt: Klip personen fra og lad være at bruge mere af din tid og energi på dette og kom videre ud i livet og mød en der gerne vil punkt 1 og 2.
Kom med
I mere end et årti har Lennart Kiil leveret sandhed, nuancering og perspektiv med præcision og lidenskab. Som chef og redaktør for Folkets Avis, Danmarks banebrydende borgerjournalistiske medie, har han ufortrødent gået oplysningens ærinde og trodset modstand og økonomiske vanskeligheder.
Invester i ærligt, indsigtsfuldt og originalt indhold, og stå bag en fritænker, der er kendt for kompromisløs research og frygtløs sandhedssøgning.