En hjertelig god ide

For noget tid siden fik jeg lov til at prøve noget, jeg aldrig nogensinde har gjort, men som jeg har haft en masse teori omkring. Det var både inspirerende og spændende samtidig. For én ting er, når man gennemgår teori, som ofte er så meget forskellig fra det praktiske.

Jeg fik lov til at udføre førstehjælp i praksis.

Og på alle måder er det en af de vildeste oplevelser, jeg har haft. Netop fordi jeg stod med et andet menneskes liv i mine hænder. Det med, at mine handlinger havde betydning for, om dette menneske skulle overleve. Det er svært at beskrive, og det skulle opleves.

Jeg arbejder, som sagt, i hjemmeplejen og har efterhånden gjort det i en del år. Nogle situationer kræver, at vi går ind og tjekker, om borgeren er der, og om borgeren er i live. Hvis borgeren ikke er i live, som det var tilfældet her, skal vi kontakte forskellige instanser: politi og alarmcentral, så der kommer en læge og et team ud, og så skal vi begynde at yde førstehjælp.

Jeg gik selv ind til borgeren, og vedkommende lå i sin sofa. Ved nærmere eftersyn var hans ben blå, det samme var hans hænder, og hans læber var også blå. Dette er et tegn på, at man ikke har haft nok ilt, og det påvirker kroppen. I det jeg fik borgeren ned på gulvet og ligger ham ned, kom politiet ind.

Jeg har været på førstehjælpskursus flere gange, men at stå i selve situationen er noget helt andet. Man er med på en helt anden måde.

Og det skulle agere og reagere i en livstruende situation. Der er en masse tanker, der kører igennem hovedet på en, og jeg gav 30 stød, hvor man har begge hænder på brystkassen og presser ned for at få hjertet i gang igen.

Jeg kørte på 6 til 8 gange, før politimanden tog over, og indimellem blev der givet indblæsninger, hvor man tilfører luft til personen på gulvet. Kort efter stod jeg i samme situation med at skulle give hjertemassage, hvilket er noget af det hårdeste, jeg har gjort, og det kræver en masse kræfter fra den, der udfører det.

Jeg ved, at det er en del af mit arbejde, at man kan finde et andet menneske i denne situation, hvor man er nødt til at reagere, og hvor man står med et andet menneskes liv i sine hænder. Personen havde ligget for lang tid til at kunne hjælpes, og efter noget tid kom ambulancen, og det virkede som meget lang tid. Selvom det ikke var det, og ja, jeg var fuldstændig psykisk træt bagefter.

Jeg kan kun rose mine kolleger, som ville høre, om jeg var okay, samt det personale jeg har mødt igennem politiet, lægerne og sygeplejerskerne, der var med disse dage. De har min dybeste respekt.

En ting, jeg rigtig gerne vil have, du overvejer, er at tage eller genopfriske dit førstehjælpskursus, for det kunne være, du kom til at stå i en situation, hvor du skulle have et andet menneske i dine hænder.