Bliv medlem eller sponsor

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

281

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem
eller sponsor

Primære faneblade

Danmark! Vi har et problem

Debatindlæg
Åben

Gratis

Eller måske rettere – vi er ved at have mange. Rigtig mange!

Danskernes rettigheder er i forbindelse med den siddende regering blev synligt forringet.

Og står det til regeringen, skal vi fortsætte ud af tangenten.

Vi bliver i stadig højere grad kontrolleret for hvert skridt, vi tager. Her pr. 1. januar skal alle nye pas være påhæftet en chip, der indeholder informationer om vores fingeraftryk. Samme information vil med stor sandsynlighed kunne tilføjes et centralt register, så vores spor kan sikres og bruges imod os. Det er blot et lovindgreb væk. Og uendeligt praktisk jo. Og du er jo uskyldig, ikk’?

Man ønsker fra regeringens side, at vores DNA skal registreres centralt, så man kan finde os, hvis vi på en eller anden måde optræder i en retslig sammenhæng, som f.eks kriminalitet, faderskabssager eller lign. Eller i hvilken sammenhæng man nu måtte ønske at anvende registeret. Måske den dag kommer, hvor nogen ønsker en reservedel fra dig. Du modtager et brev om, at nogen altså godt kan bruge din ene nyre. For du har jo to.

Staten kunne evt. også pålægge dig at holde inde med usund levevis, da du forlænger behandlingstiden for reservedelsekspeditionen. Det er blot et lovindgreb væk. Og uendeligt praktisk jo. Og du er jo uskyldig, ikk’? Hvad skulle dog have imod det? Og du vil jo gerne samfundet, ikk’?

Terrorpakken og Offentlighedsloven

I forbindelse med den kommende terrorpakke vil man fra regeringsside gerne indføre overvågning af gader og stræder i udvidet grad, så vi alle er overvåget. Uanset hvor vi befinder os. I hjemmet er det også en mulighed, da fjernsyn fra eksempelvis Samsung – som mange har – meget behændigt er præinstalleret med indbygget videokamera, som kan fjernstyres udefra. Det er PET og FE sikkert lykkelige for. For selvom du måske mener, at du er uskyldig, så er der vist tvivlere hos regeringen - her synes vi efterhånden at være skyldige, indtil det modsatte er bevist.

Det synes i hvertfald at være grundlaget for det seneste udspil fra Regeringen Helle Thorning-Schmidt II vedr. aflytninger.

Her er man efter langtids væven – for nu at udtrykke det pænt - om, at dommerkendelser er svære at få, og at aflytninger skal afbrydes, hvis der pludselig optræder en dansker på linien, endelig er kommet ud med sproget om, at det overhovedet ikke drejer sig om behandlingstiden for en dommerkendelse. Regeringen talte blot mod bedre vidende, som adskillige eksperter påpegede.

Og Helle Thorning-Schmidt undlod meget behændigt at besvare Johanne Schmidt-Nielsen (EL)s spørgsmål desangående i tirsdagens debat i Folketingen. Helle Thorning-Schmidt må have ærgret sig fælt over, at hun ikke fik mulighed for at svare på spørgsmålet indenfor sin taletid. Eller noget.

Det, som regeringen Helle Thorning-Schmidt II ønsker, er, at kunne aflytte hvem som helst med dansk statsborgerskab uden for landets grænser, når som helst, det passer dem – uden behørigt retsgrundlag så som begrundet mistanke, mistanke overhovedet, eller andre trættende ligegyldigheder, der ellers sædvanligvis måtte kendetegne en retsstat. Altså de vil gøre det på gefühl og uden slige ting, der kunne gøre tingene unødigt problematiske for Forsvarets Efterretningstjeneste.

Man kan så spørge sig selv, om det skal være baseret på den enkelte agents fornemmelser, på FEs ledelses, på Helle Thorning-Schmidts overvejelser, på nogen tilnærmelsesvist jurakyndiges funderinger, eller måske blot ved at slå plat og krone med en mønt?

Og de fleste borgere ser til uden rigtigt at kunne fatte, hvilket et enormt indgreb i vores rettigheder dette er. For du er jo uskyldig, ikk’? Hvad skulle dog have imod det? Og du vil jo gerne samfundet, ikk’?

Måske man skulle overveje at tilføje lidt mere stof om retsgrundlaget i Danmark på Statskundskabsuddannelsen – eller også var Helle Thorning-Schmidt blot ikke tilstede de dage, hvor de underviste i dette kedsommelige stof?

Om en 6 måneders tid – eller hvad man nu finder passende – vil Helle Thorning-Scmidt stå der igen og sige, at PET har behov for samme aflytningsmulighed. For hvis den samme dansker, der dukkede op helt tilfældigt i en aflytning, nu kommer hjem til Danmark, så skal man jo kunne følge ham m/k.

Måske gør hun det allerede nu, eller måske formulerer regeringen loven så bredt – som så mange andre love – at PET også kan få glæde af den på dansk jord.

Og vil vil som samfund aldrig kunne finde ud af, hvilke overvejelser regeringen gør sig, da vi pga. Offentlighedsloven ikke kan søge aktindsigt og finde ud af, hvad intentionerne her er. Altså de helt underliggende intentioner – ikke det gas, de fyrer af fra talerstolen i Folketinget.

Den samme Offentlighedslov, også kaldet Mørklægningsloven, bliver lige nu meget behændigt anvendt i forbindelse med et forsøg på at fjerne retsforbeholdet i forhold til EU.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) tilbageholder den til Danmark tilflydende information fra EU for partierne Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Partier, der repræsenterer godt 24% af Danmarks befolkning.

Det gør hun med baggrund i §27 i Offentlighedloven. For det kan hun. Det er ekstremt odiøst, men det kan hun gøre, fordi regeringen med støttepartier bredt har vedtaget, at det ikke er alt, borgerne i dette land skal vide – ej heller de partier, der måtte repræsentere dem. Eller pressen for den sags skyld.

Mange af vores folketingspolitikere repræsenterer ikke længere borgerne. De repræsenterer sig selv, og deres egen byggen med legoklodser. Og så er de i gang med at bygge en elektronisk mur omkring befolkning – for at holde os udenfor indflydelse. Måske Putin har sendt dem en manual?

Vi har et enormt problem i Danmark. Problemet hedder Regeringen Helle Thorning-Scmidt II – og alle de partier, der måtte støtte en terrorpakke og som har stemt for Offentlighedsloven og alle andre regler og love, der hæmmer det danske folk.

George Orwell synes efterhånden som et meget fantasiforladt menneske.

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:11
10 sekunder, tak

Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.

For budskabet skal ud til alle.

Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.

Bak op om det frie ord og den åbne debat.

Bliv medlem
eller sponsor

Husk at dele

Citer med linket her:
I søgelyset
Foto: ft.dk foto til pressebrug / fotograf: Steen Brogaard
Mette Frederiksen. Foto: ft.dk foto til pressebrug / fotograf: Steen Brogaard

Del eller citer med linket her

MediaCreeper