Deniz B. Serinci: Terrorens kalifat – et indblik i Islamisk Stat , 176s., Frydenlund, 2015
”Terrorens kalifat” er en bog, som desværre i høj grad er relevant i kraft af Islamisk Stats fortsatte hærgen i Syrien og Irak med spor, der trækker langt op i Europa. Deniz B. Serinci tager os med sin bog igennem grundlaget for Islamisk Stats opståen på tværs af religiøse og statslige konflikter, der har sin oprindelse helt tilbage til de første kalifaters tid.
”Terrorens kalifat” er ikke hyggelig godnatlæsning. Ej heller er den ligegyldig sofabordslekture. Det er en bog, hvor man føler hensat til forne tiders eksamenslæsning, når man forsøger at holde redde på alle detaljerne. For denne bog SKAL forstås. Vi skal som borgere i såvel Danmark som Verden vide, hvad det er, der ligger bag Islamisk Stats opståen – hvis vi vel at mærke ønsker at bekæmpe organisationen. Og ikke mange detaljer er ligegyldige her, hvorfor Serinci tager os igennem stort set alle aspekter af problemet Islamisk Stat.
Bogen indeholder vigtig viden, som vi måske nok til en vis grad er blevet præsenteret for i brudstykker i artikler i såvel den skrevne pressen som via de digitale medier, hvis vi har fulgt ordentligt med, men Serinci har med bogen ønsket og formået at sætte det sammen til en dybere forståelse. Bogen er righoldig på citater fra andre kilder garneret med egne interviews med eksperter, holdningsmennesker samt personer, der har følt Islamisk Stats hærgen og fremdrift på egen krop.
Den sædvanlig retorik med at Islamisk Stat dybest set er Vestens opfindelse, fordi man har blandet sig i mangen en konflikt under hensyn til diverse politiske agendaer, bliver ikke fejet af bordet, men Serinci forklarer med sin bog, hvorfor det har været katastrofalt, hvorfor Vesten har så mange kvababelser med at gå ind i krigen mod Islamisk Stat i dag og hvorfor man ikke fra alle sider forsøger at bekæmpe Islamisk Stat – selvom man er imod organisationen.
De fleste er klar over, at der er såvel shia- som sunnimuslimer. De fleste er også klar over, at der på verdensplan er flest sunnimulimer, og at shiamuslimerne primært dominerer i Iran. Men knap så mange har helt styr på de forskellige undergrupperinger og religiøse retninger, der dybest set alle sammen udmærker sig ved hverken at kunne udstå hinanden eller kunne acceptere hinandens trosversion, men til gengæld primært tilgodeser deres egne frænder. Dette skaber en splittelse i såvel Syrien som Irak, der ikke alene rækker generationer tilbage, men ligeledes synes meget svært at få nogen til for alvor at ville rette op på. Og samtidigt er der det religiøse aspekt, der eksempelvis gør, at selvom man hader Islamisk Stat, så vil man ikke brænde deres flag, fordi Allahs navn er afbildet på det, hvorved det er helligt for alle muslimer.
I dette kludetæppe af økonomiske, sociale, kulturelle og religiøse ønsker og fjendebilleder opererer Islamisk Stat med stort held. For hvis du er min fjendes fjende, så er du min ven – i hvertfald til en vis grad. Og hvis du kan skaffe mig bedre forhold end de andre, så hopper jeg gerne med på vognen og lader mig underlægge IS’ dogmer.
Alt dette får Serinci fremlagt i sin bog på en forståelig og overskuelig måde – detaljerigdommen til trods.
Serinci fokuser en del i ”Terrorens kalifat” på kurdernes rolle i såvel kampen mod IS som deres status som godkendte og ikke-godkendte medkombatanter imod IS. Han gennemgår og prøver at anskueliggøre kurdernes rolle i såvel Irak, Syrien og Tyrkiet for læseren - med stort held.
Bogen er absolut vellykket og oplysende, men den konstante kildehenvisning midt i teksten kan virke temmelig forstyrrende for læsningen – i særdeleshed, da informationsniveauet som nævnt er højt. Det bryder sine steder ens koncentration unødvendigt, og en anden løsning burde nok være valgt.
Derudover, er der en del citater, der bliver anvendt ordret flere steder i sammenhænge, hvor de absolut er relevante, men peger på, at man måske kunne have skåret bogen lidt anderledes, så den samme information ikke behøvede at blive gentaget. Men Serinci har sat sig selv på en enorm opgave, når han forsøger at samle dette patchwork af informationer. Det kunne dog have klædt bogen, hvis han mentalt havde samlet denne viden og måske i højere grad havde fokuseret på sin egen udlægning end konstant at sikre sig, at denne viden kunne hænges op på en anden. Det er muligvis den rette vej som historiker, men som ekspert bør Serinci stole mere på sig selv. Han kan godt selv.
Man kan spørge sig selv, hvorfor denne bog er relevant, når eksempelvis Loretta Napoleoni – som Serinci også henviser til – nyligen udkom med bogen ”Islamisk Stat” på dansk. Svaret er, at i modsætning til Napoleoni, så er Serincis udgangspunkt ikke alene situationen i Mellemøsten, men ligeledes hvordan vi forholder os til ”Terrorens kalifat” i Danmark - såvel som befolkning som udfra et såvel udenrigspolitisk som indenrigspolitisk perspektiv - og ikke mindst bekymringen for radikalisering af herboende potentielle sympatisører.
Jeg vil absolut anbefale denne bog, der kan erhverves for en billig penge. Og jeg vil samtidigt udtrykke det fromme håb, at man vil lade den udkomme i en dyrere udgave også, da den vil kunne fungere glimrende som opslagsværk, hvor dens indbindingsmæssige kvalitet er essentiel for kunne holde længere, end hvad denne udgave vil kunne klare.