Folkets Avis har de senere uger sat skarpt fokus på vort lokale demokratis vilkår op til KV 2013 tirsdag den 19. november og vil fortsat gøre dette frem mod valgdatoen. Der har været skrevet en del om i nyere tid, at lands- og kommunalpolitikernes baggrund, når vi taler uddannelse og jobkarrierer, i meget ringe grad afspejler befolkningssammensætningen. Mange mener, uanset om man er rød eller blå, at det er et stort problem for vores demokrati.
Folkets Avis har fundet frem til en kandidat, der skiller sig ud fra den politiske fællesmængde ved ikke at have fulgt den traditionelle akademiske vej. Navnet er Jesper Trolle Rohde, og han stiller op til Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne ved det forestående kommunalvalg.
Fortæl lidt om din baggrund. Hvor adskiller du dig fra det overvejende akademiske segment, der stiller op til politiske tillidsposter i kommuner, regioner og Folketing?
Politiske forslag bliver utrolig fattige uden praktisk erfaring. Siden min læretid som automatikteknikerlærling og mit arbejde på en stor københavnsk medicovirksomhed har jeg selv prøvet på egen krop at stå uden læreplads og senere været arbejdsløs. Det har givet mig en helt unik erfaring, som ingen kan læse sig til igennem et Excel ark eller ved at læse en bog. Jeg kender til en anden virkelighed som lærling og som ansat i en medicovirksomhed. Det er kombinationen igennem teori og praktisk erfaring, der adskiller mig fra akademikeren. Men en ting skal slås fast; jeg vil nødig undvære mine akademiske venner. Jeg tror på at de bedste løsninger skabe i fællesskab imellem akademiker og arbejder. Vi kan simpelthen ikke undvære hinanden. Det skal vi alle huske på.
Ser du det som et stort demokratisk problem, at de folkevalgte politikere ikke i tilstrækkelig grad afspejler befolkningens sammensætning ift. uddannelse, erhverv og aldersfordeling?
Det er ikke bare et demokratisk problem, men til skade for vores samfund, at der ikke er flere med en erhvervsuddannelse eller ufaglært baggrund i politik. Vores velfærdssamfund er skabt på tværs af arbejdere og akademikere, der har været i stand til at trække på hinanden evner og erfaringer. Uden dette samarbejde tror jeg ikke, at vi havde det velfærdssamfund, som vi har i dag. Men det kræver at der er en ligevægt og gensidig respekt mellem akademikere og arbejdere, såvel som andre grupper i samfundet.
Hvad er dine primære politiske mål og visioner som kandidat til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune?
Min vision for København er, at vi skal være førende i Danmark og Europa inden for nyskabelse af arbejdspladser indenfor produktions-, håndværks-, kreative og produktudviklingsvirksomheder. Det er det, vi skal leve af i fremtiden. Mit primære mål er at skabe en erhvervsuddannelse, som 40 procent af de københavnske unge vælger som førsteprioritet; nogen fordi de vil bruge den som fundament til videreuddannelse og andre for at blive håndværker i verdensklasse. I København skal alle lønmodtager have en ordentlig løn, og det skal være en naturlig del for de københavnske virksomheder at have en ordentlig overenskomst. Vi skal have Danmarks bedste vejledning af ledige, der motiveres og hjælpes i et tæt samarbejde mellem deres fagforening og de københavnske jobcentre. I det hele taget et København, hvor der er arbejde til alle, ordentlige lønforhold og støtte og motivation til de ledige. Uden arbejde til alle i Købehavn, uden ordentlige lønforhold har vi simpelthen ikke råd til den velfærd, som vi i København holder så meget af.
Der er blevet talt meget om, at lokalpolitikerne ikke i tilstrækkelig grad træder i karakter overfor embeds- og forvaltningssystemet, der er præget af et vist mål af DJØFicering og centralisering. Er det en udvikling, der bekymrer dig, og er det en problemstilling, du vil prioritere i dit politiske arbejde ved indvælgelse i Borgerrepræsentationen?
Jeg vælger i højere grad at se det som en udfordring. Socialdemokraterne og de andre på venstrefløjen har haft gode intentioner, men der er brug for at flere, der tør bryde nogle gamle mønstre og stille spørgsmål med den praksis, der hersker i dag. Det kræver, at man konstant evaluerer virkningen af ens politik og tør at tage ansvar for ens politik og ændre på systemet for at skabe de bedste resultater.
Ydermere tales der en del om vigende stemmeprocent til kommunalvalgene især blandt unge vælgere og førstegangsvælgere - ikke mindst i gruppen af nydanske unge. Dette kan være med til at udhule den demokratiske beslutningsproces legitimitet - et færre antal danskere vælger politikerne ind. Hvad vil du gøre på det område for at være med til at vende denne udvikling?
Politik skal være i øjenhøjde og noget. man taler om med udgangspunkt i den enkeltes hverdag. Når jeg taler med folk, er det ikke om tal og paragrafer men med udgangspunkt i deres og min egen hverdag. Vi politikere skal passe på med at kommunikere alt igennem pressen. Der er intet, der kan slå en samtale imellem to personer. Mit eget bidrag til dette er at tage rundt på alle de københavnske erhvervsskoler og lytte til hvilke problemer, lærlinge og elever har i København.