Gå til hovedindhold

NUanceret

Af Per William
Nuancerede holdninger -har den toneangivende elite. Det er tegn på intellekt! De siger således hverken for meget, eller for lidt. Mest siges mellem linierne, sådan lidt nuanceret diffust abstrakt og altid korrekt i en god tone. Tages de i noget der kunne ligne et standpunkt, har man ofte misforstået dem. Men aller oftest, er deres nuancerede holdning slet ikke til debat. Hvordan kan man have nuancerede holdninger i en barsk brydningstid? En tid der kræver man ved hvad man vil, og ikke mindst hvad man ikke vil. Hvordan kan man have nuancerede holdninger til ligestilling? Til frihed? Til ytringsfrihed? En lille smule tæsk til kvinden skal der være plads til i familien? En lille smule skal sharia have lov til at bestemme uden om demokratiet? En lille smule kan vi godt opgive det vi tror på er rigtigt. Nuancerede holdninger er godt i et homogent samfund. Det nuancerede er selvmord i en tid, hvor kulturer/filosofier støder sammen. Det nuancerede er at sidde på to heste der rider hver sin vej. Det nuancerede er handlingslammelse og samfunds svigt. Det er opgivelse -af hvad demokratiet ellers havde arbejdet sig frem til! Tiden er IKKE til nuancer -NU er det de store linier der skal reddes -så kan vi lege med NUancer senere.