Gå til hovedindhold

10 gode grunde til at træne og dyrke motion

Af Michel

Alt motion tæller. Løb, cykling, styrketræning, gymnastik, fodbold, eller bare lange gåture. Al slags motion er nyttigt, når det kommer til velvære. Det er naivt at tro, at motion udelukkende er vejen til lykke, men det er ligeså naivt at tro, at det ingen forskel gør.

Motion og træning kan gøre alverden til forskel for din dagligdag og i dit liv. Du vil uden tvivl blive et bedre menneske. Her er mine 10 gode grunde til, at motion er vigtigt for et godt liv.

1. Det æstetiske.

Vi kan lige så godt få denne her af vejen med det samme. Ikke fordi den ikke er vigtig, men fordi den er omtalt nok. Du vil komme til at se bedre ud. Det at motionere, giver uden tvivl (i mere eller mindre grad, afhængig af hvor meget motion du dyrker) et flottere ydre på den ene eller den anden måde. Og det føles godt at se godt ud, det er ingen hemmelighed.

2. Energi-niveauet.

Hvis du tager ned og styrketræner hårdt, uden aldrig at have prøvet det før, så vil du højst sandsynligt opleve, at du er træt og øm flere dage efter. Men regelmæssig motion i optimale mængder kan give dit daglige energiniveau et ordentligt løft. Dit overskud til dagligdagens gøremål bliver styrket. Du vil føle dig mere i dit liv.

3. Dine muskler bliver aktiveret.

Hvis du sidder ned dagen lang, kører i bil til jobbet, arbejder foran en computer, kommer hjem og slapper af i sofaen, og spiser aftensmad ved spisebordet, så er din krop inaktiv størstedelen af din dag. Det moderne liv kræver ikke megen brug af muskler, medmindre man er skovarbejder eller brandmand. Derfor kan motion og træning, hjælpe med at aktivere dine muskler i et liv, hvor de ellers ikke rigtigt ville være blevet det.

4. Skelettet får ikke bare lov at hænge.

Manglende muskelaktivering gør også, at dit skelet 'hænger på sig selv' om man så må sige. Der er altså ikke noget til at holde det, og tyngdekraften trykker det stille og roligt sammen. Du har godt set de gamle mennesker der går helt foroverbøjet ikke? Mit bud er at de ikke har trænet ryg i meget lang tid. Aktivering af dine muskler gør, at skellettet bliver strammet op og sat på plads, hvor det hører til. Du vil få en rank ryg, og personligt har jeg oplevet at mine (milde) rygsmerter, er ikke-eksisterende når jeg er inde i et træningsflow.

5. Risiko for sygdomme bliver formindsket.

En aktiv krop er bedre styrket mod sygdomme. Dit immunforsvar bliver bedre, hvis du dyrker motion. Sygdomme bliver holdt på afstand. Og det er ikke kun uvedkommende bakterier, som din krop får nemmere ved at bekæmpe. Den rette mængde motion (man kan også godt træne for meget!) kan forebygge diabetes, slagtilfælde, hjertesygdomme, samt at holde kolesterol-tal og blodtryk i balance.

6. Du bliver mentalt stærkere.

Du vil opleve at din angst og stress bliver sat i skak. Træning er ikke kun godt for fysikken, men har vist sig at have en masse fordele, der kan styrke din psyke. Da hjernen udløser endorfiner (et stof der giver følelsen af velvære), når kroppen motionerer, så vil du opleve at træning kan være rigtig god terapi mod stress og angst. At træne regelmæssigt vil uden tvivl flytte dine fysiske grænser, og vise dig at ting du ikke troede var mulige - er mulige. Det giver et psykologisk boost.

7. Det er din tid væk fra skærme, sociale medier, e-mails, sms'er, familie og andre forstyrrende elementer.

I dagens verden er det ikke så nemt at finde ro længere. Vi er konstant omringet af ting der vil stjæle vores opmærksomhed. Så selvom vi er hjemme, er det ikke sikkert vi kan slappe af. Man er , på den ene eller anden måde. Motion er et godt afbræk for det. Du vil kunne tilbringe en halv til to timer om dagen alene med dig selv, fokuseret på kun én ting: Din træning.

8. Du får generelt mere selvtillid.

Denne her er til dels nævnt i de forgående punkter, men det er det hele bundet sammen. Det er det fysiske, og det er det psykiske og æstetiske. Du vil blive en bedre udgave af dig selv all around, og det giver en selvforstærkende effekt, der vil styrke din selvtillid.

9. Du sover bedre og har brug for mindre søvn.

Den her læner sig op af det med energiniveauet. Kender du det med ikke at kunne falde i søvn om natten? Eller at føle dig træt igennem dagen, selvom du har fået nok søvn? Hvis du er gået en hel dag igennem uden at have udøvet nogen form for motion, så har du heller ikke brugt den energi, der udmatter dig. Det kan være svært at falde i søvn, og din krop føles rastløs, fordi den ikke er blevet brugt. På den anden side giver motion dig mere energi i dagligdagen, og derfor skal der mindre søvn til, før du er ladt op igen. Win-win. Ifølge en undersøgelse giver 150 minutters motion om ugen dig betydeligt bedre søvn.

10. Dit sex-drive forøges.

Den bedste er selvfølgelig gemt til sidst. Da det er unaturligt for din krop at være inaktiv dagen lang, der vil motion hjælpe med at få den til at føle sig naturlig igen. Det vil vække de naturlige drifter, og nærmere bestemt, din naturlige sex-drift. Udover forøget sexuel appetit, viser undersøgelser at 3 - 5 gange motion om ugen, øger antallet af 'tilfredsstillende orgasmer', samt giver mere udholdenhed for de dyrkende aktører. Det er jo heller ikke dårligt.

Derfor. Uanset hvad du måtte mene om folk, der går op i at træne, så kan det ikke diskuteres, at en sund mængde motion i dit liv, vil bidrage til at gøre det væsentligt bedre. Sæt i gang. Dyrk noget motion. Få et 'fedt' liv.