Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

301

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Lille land, stor anerkendelse

Debatindlæg

Gratis

Del indlæg

Ingen samfundsmodel er perfekt – hverken den danske eller den amerikanske. Alligevel har valgkampen i USA haft elementer af, at den amerikanske og den danske model bliver målt og vejet op mod hinanden. Hvorfor? En præsidentkandidat fra verdens mest magtfulde nation hævder at ville indføre en model, der nærmer sig Danmarks – en prik på verdenskortet med knapt seks millioner indbyggere. Med andre ord; en enorm anerkendelse til vores lille land – om der er tale om glorificering eller ej. Rosen er kun støttet op om det faktum, at Danmark gentagne gange er kåret til verdens lykkeligste land. Så hvad er det vi gør, der er så fantastisk? Særligt vores velfærdsstat får stor ros af Bernie Sanders, mens Hillary Clinton ikke lægger skjul på, at hun elsker Danmark, men at USA ikke er Danmark, men ”Amerikas Forenede Stater”. Dermed en indikation af, at den amerikanske model ikke bør stå foran en dansk "make over” i Clintons øjne.

Sammenholdes den danske model med den amerikanske er det helt tydeligt, at der er tale om to veletablerede samfundsmodeller, som dog har udfordringer på hver sine punkter. Danmark har et velfungerende – gratis - sundhedssystem, mens hospitalsbesøg i USA stadig er en bekostelig affære, hvilket kan give udfordringer uden en vis indtægt - en problematik, som det lader til, at Obama vil komme til livs. Sundhedssystemets opbygning indtil nu har dog betydet, at USA langt hen ad vejen tilbyder bedre behandling og er længere fremme i forskning end Danmark. Omvendt har USA en langt mere attraktiv skattepolitik, set i forhold til personbeskatning, hvilket ligeledes har udmøntet sig i en større grad af iværksætteri end det ses herhjemme. Danmark vil gerne være et forgangsland – også inden for iværksætteri – men udviklingen bremses til dels på grund af det skattetryk vi har i dag.

Barselsorlov samt SU har tillige været oppe at vende i debatten; to ting, hvor Danmark adskiller sig fra USA. Hvor Bernie Sanders påpeger disse som attraktive ved den danske model, mener kritiske amerikanske røster, at det danske uddannelsessystem generelt er ”usammenhængende”, idet vi i Danmark er låst til en bestemt fagkombination, hvor unge i USA frit vælger alle fag. Endvidere kritiseres det, at uddannelse i Danmark, grundet SU og det faktum at det er gratis, er ”allemandseje”. Tilmed hævder samme kritikere, at den amerikanske model giver bedre uddannelse, da der kan vælges mellem private og offentlige universiteter – hvorfor der er større diversitet i uddannelsernes niveau og kvalitet. Jeg vil dog tage mig den frihed at argumentere for, at selvsamme kritikere glemte at påpege bagsiden af medaljen; mange amerikanske forældre og/eller unge må gældsætte sig for overhovedet at tage en uddannelse. Omvendt kan det også indikere mere motivation og gå-på-mod som i sidste ende resulterer i bedre uddannede unge. Jeg vil derfor lade sammenligningen af uddannelsesmuligheder forblive tosidet.

LÆS OGSÅ: SU er et privilegium – ikke en selvfølge

Det amerikanske præsidentvalg afgøres næste år, mens diskussionen om den danske kontra den amerikanske samfundsmodel aldrig vil nå en entydig konklusion. Dog vil jeg alligevel påpege, at Danmark – som det lille land vi er – bør tage det som en anerkendelse i sig selv, at netop vi fra tid til anden er på dagsordenen i kampen om stemmerne hos verdens mest magtfulde nation. Det får samtidig problemerne i det danske samfund til at se håbløst små ud. Vi diskuterer beløbsgrænser på SU og dagpenge; ydelser, som kun ganske få lande i verden har adgang til. Min undren er derfor, hvorfor vi aldrig kigger lidt udover vores egen næse og indser, hvor godt vi egentlig har det?

Amerikas Forenede Stater, USA, magteliten har bragt den danske model frem i en national tv-debat som eksempel på en velfungerende samfundsmodel. Så jeg spørger lige igen; hvad er det vi har så travlt med at brokke os over i Danmark?

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:10

Del eller citer ved at kopiere linket her

10 sekunder, tak

Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.

For budskabet skal ud til alle.

Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.

Bak op om det frie ord og den åbne debat.

Bliv medlem
eller sponsor

FOLKETS

Del eller citer med linket her

MediaCreeper