Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse Gammel gris: gennemsnitsalderen på populær sexside er tårnhøj

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

Gammel gris: gennemsnitsalderen på populær sexside er tårnhøj

Skrevet af Mikkel Krogsholm

I forrige blogpost så jeg nærmere på kønsfordelingen på scor.dk. Denne gang dykker jeg ned i alder og ser, hvordan det ser ud på siden.

Scor.dk er kendetegnet ved, at gennemsnitsalderen er meget høj. Nok egentligt en del højere en selv jeg havde regnet med.

Køn og aldersfordelingen på scor.dk

Medianen for mænd og kvinder er henholdsvis 41 og 43 år. Det vil sige at aldersmæssigt fordeler kønnene sig ca omkring det samme toppunkt, nemlig start fyrrerne.

Aldersmæssigt spreder kønnene sig over hele det område jeg havde fastsat da jeg hentede data, nemlig 18-65 år, men kvinderne er meget mere koncentreret omkring deres median. Halvdelen af kvinderne ligger i aldersintervallet 36 - 49 år, hvorimod mændene har et lidt større interkvartil interval på 32 - 49 år.

I forrige blogpost var det ret tydeligt at mændene er massivt overrepræsenteret på scor.dk. Men det ser også ud til at de aldersmæssigt kommer tidligere på scor.dk end kvinderne gør. Begge ting er fortaler for hypotesen om at mænd er det mest aggressive køn når det kommer til at jage sex.

Den høje gennemsnitsalder kan også tyde på at folk med alderen måske bliver mere afklarede med hvad de vil og derfor søger til en side som scor.dk, der mere ligger op til sex end til dating. Det er også interessant at begge køns interkvartil interval slutter ved 49 år. Derefter falder begge køn betydeligt i antal. Så den afklarethed man har eller det man skal udleve forsvinder når man passerer de 50 år.

I næste blog ser jeg nærmere på, hvad de forskellige aldersgrupper og de to køn søger når de er på scor.dk