Anders Samuelsen (LA) rammer i min optik fuldstændig plet, når han i dag på facebook beder danskerne om at gentage følgende: ”Vi har opfundet den perfekte model og kan intet lære af andre”. For det er netop, hvad vi danskere, eller vores samfundsmodel er blevet til. En arrogance, der tillader os at gøre hvad det passer os, fordi vi har det trygt i vores egen lille boble. Hvad end det handler om porto, EU eller flygtninge, agerer vi næsten som var vi en supermagt, der er hævet over resten af Europa. Hvorfor?
Dertil kommer én central undren frem hos mig; er vi overhovedet store nok til at have den arrogance i os? Og endnu vigtigere, hvor er den kommet fra? Til dette, vil jeg igen bruge Anders Samuelsens opdatering som en god eksemplificering. Vi betaler verdens højeste energi- og registreringsafgifter, vi betaler tårnhøj skat, moms og så har vi sågar opfundet en særlig afgift på nødder og luft i softice. Jeg kan kun tilslutte mig hans afsluttende pointe: ”Lad os nu turde blive inspireret af andre.” Er de ovenstående ting ikke bare et eksempel på et lille land, der forsøger at spille med musklerne? Uanset hvad, er det næppe noget vi bliver anerkendt for.
Et andet konkret eksempel på, at statens suverænitet kunne trænge til udfordring er den verserende kamp mellem Taxa og Uber – altså en aktør med statslig interesse mod en privat aktør. En tur med Uber koster ca. det halve af en tur med taxa, hvilket giver den almindelige dansker mulighed for oftere at vælge en bekvem løsning, når denne skal fra A til B. Det danske marked hævder at have fri konkurrence – det gælder åbenbart kun så længe du ikke udfordrer de statsligt regulerede aktører. Jeg har dog svært ved at se, hvem der tager skade af, at monopoler udfordres, udover måske monopolisten selv, der nu skal kæmpe for at beholde sine kunder. Om det er Taxa eller Post Danmark er egentlig irrelevant. Min pointe er, at monopol sjældent er en profitabel situation for forbrugeren, der med sikkerhed betaler overpris for en given ydelse. Og det er jo netop derfor Uber er så udskældt. Ligeså vel, som en konkurrent til Post Danmark ville blive det.
I virkeligheden er Danmark vel egentlig blot et eksempel på et land, der i nogle aspekter ikke er helt så omstillingsparat som vi ellers hævder – i nogle tilfælde borgerne, i andre politikerne. Uanset hvad, vil forandring næsten altid blive mødt af modvind fra den ene eller anden part. I takt med, at vi lukker de fysiske ydergrænser til landet, skal vi passe på ikke at lukke udsynet til omverdenen i samme ombæring. Vi har en solid velfærdsmodel, jovist, men lad os nu ikke tro, at den er perfekt. Vi kan ikke bare læne os tilbage og stille os tilfredse med det vi har. Sådan kommer vi jo ingen vegne. Indenfor grænserne lader det i hvert fald til at vattæppet er ved at blive en smule for tungt, hvis du spørger mig..