Et fravalg er også et valg. Hvorfor gælder det ikke i Folketinget?
37.597 danskere stemte blankt ved folketingsvalget i marts 2026. Deres stemmer blev registreret, men fik ingen direkte betydning for fordelingen af mandaterne. Det mener jeg, at vi bør diskutere.
Når vi går til folketingsvalg, har vi mulighed for at stemme på et parti, stemme personligt på en kandidat eller aflevere en blank stemmeseddel.
Den sidste mulighed er interessant, for selvom stemmen bliver registreret og tæller med i valgdeltagelsen, bliver den samtidig betragtet som ugyldig og får ingen direkte betydning for, hvem der ender med at sidde i Folketinget.
Jeg har gennem mange år undret mig over, hvorfor vi accepterer den konstruktion.
Der er trods alt en væsentlig forskel på at blive hjemme på sofaen og på aktivt at møde op på sit valgsted for at meddele, at man ikke ønsker at støtte nogen af de opstillede kandidater eller partier.
Alligevel resulterer begge dele i, at man ikke får direkte indflydelse på mandatfordelingen.
Hvorfor skal alle mandater besættes?
Forestil dig, at 5 % af vælgerne ved et folketingsvalg aktivt vælger »Ingen af de opstillede«.
Hvorfor skal de øvrige 95 % af vælgerne så nødvendigvis fordele samtlige mandater mellem deres foretrukne partier og kandidater?
Hvorfor ikke lade en tilsvarende andel af mandaterne stå tomme?
Det er tanken bag et borgerforslag, som jeg netop har fået offentliggjort, og som jeg har arbejdet med i forskellige udgaver gennem flere år.
I den model, jeg forestiller mig, skal de tomme mandater fortsat tælle med i det samlede antal mandater. Ellers ville de blot reducere Folketingets størrelse, uden nødvendigvis at ændre de parlamentariske magtforhold.
Det handler altså ikke blot om at synliggøre utilfredshed. Det handler om at undersøge, om et aktivt fravalg også bør have reel demokratisk betydning.
Hvad med grundloven?
Jeg er udmærket klar over, at mit forslag rejser nogle komplicerede spørgsmål.
Hvad betyder tomme mandater for dannelsen af en regering? Hvordan påvirker de parlamentariske flertal? Og kan man overhovedet indføre en sådan ordning inden for den eksisterende grundlov?
Det er bestemt ikke spørgsmål, jeg mener, vi bare skal ignorere.
Derfor går mit borgerforslag heller ikke ud på at kræve en bestemt ordning gennemført uden videre.
Forslaget går ud på at nedsætte et uafhængigt sagkyndigt udvalg, som skal undersøge mulighederne og fremlægge konkrete modeller, der kan gennemføres inden for grundlovens rammer.
En af mulighederne er at indføre »Ingen af de opstillede« som en selvstændig valgmulighed på stemmesedlen, så der bliver en tydelig forskel mellem en fejlagtigt udfyldt stemmeseddel og et bevidst fravalg.
Vi skal turde udfordre vores egne systemer
Jeg arbejder normalt med databaser, datamodeller og forretningsprocesser.
En stor del af mit arbejde består i at undersøge eksisterende systemer og stille spørgsmål ved, hvorfor tingene fungerer, som de gør.
Nogle gange viser det sig, at den eksisterende løsning faktisk er den bedste. Andre gange viser det sig, at man blot har vænnet sig til at gøre tingene på en bestemt måde.
Jeg mener ikke, at vores demokratiske system skal være hævet over den slags spørgsmål.
Jeg forventer heller ikke, at alle er enige med mig. Tværtimod håber jeg, at forslaget vil give anledning til en diskussion, hvor både argumenterne for og imod bliver udfordret.
For hvis idéen ikke holder til en grundig undersøgelse, skal den naturligvis ikke gennemføres.
Men hvis den gør, hvorfor skulle vi så undlade at forbedre vores demokrati?
Et fravalg er også et valg.
Det mener jeg, at vores demokratiske system bør kunne afspejle.
Thomas V. S. Gyldborg, Skive
Borgerforslag FT-25027: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-25027
Kilde: Danmarks Statistik, folketingsvalget den 24. marts 2026. https://www.valg.im.dk/valg/folketingsvalg/resultater-fra-seneste-folketingsvalg