Alternativet vil gøre kød, flyrejser, biler og meget andet dyrere.
Her taler vi ikke om kobe-kød eller sportsvogne.
Vi taler om, at Alternativet vil gøre helt almindelige familiebiler og dagligdags mad dyrere.
Det skal ses i lyset af, at vi i Danmark i forvejen har Europas, hvis ikke verdens, højeste afgifter på både biler og mad.
Mad og transport er noget, de fleste danskere har brug for i deres dagligdag. Eller kan Alternativet måske pege på nogen, som kan klare sig uden proteiner?
Alternativets egen leder, Uffe Elbæk, ser jo nydelig ud. En velnæret mand. Og han har en meget dyr bolig i et vældig fint kvarter.
Så selvom kød, rejser og biler bliver dyrere med hans politik, så kommer han næppe selv til at mangle noget.
Det er mindrebemidlede danskere som små selvstændige, lavtlønnede arbejdere, studerende og folk på pension eller andre overførsler, som kommer til at lide under højere afgifter.
Og subsistensløse - de virkeligt fattige i Danmark - chancen for, at de får råd til kød, falder med Alternativets politik til nær nul.
Tidligere var Uffe Elbæk og Alternativet ude med en forestilling om, at man jo tog på ferie nærmest kvartalsvist og skiftede mobiltelefon hvert år.
Det er den opfattelse af danskerne, Alternativets afgiftspolitik tager udgangspunkt i.
Men sandheden er, at der findes en meget betydelig gruppe af danskere, som ikke kommer i nærheden af Uffe Elbæks forbrugsmuligheder.
Undertegnede har ingen bil, pengene til det er der bare ikke. Og en rejse med familien bliver der i bedste fald råd til hvert tredje år.
Uffe og jeg bor i to forskellige verdener – økonomisk set.
Og det er en del af problemet med mange danske politikere. De kender simpelthen ikke til realiteterne for andre en dem selv og deres gode venner i den snakkende, kreative og herskende klasse.
Når Alternativet vil hæve afgifterne på biler, flyrejser og kød, så rammer det helt almindelige danske familier som kæmper med at få råd til normal dagligdag og måske en årlig ferierejse, hvis de er heldige.
Alternativets politik tager sit udgangpunkt i den velbjergede øvre middelklasse, som sagtens vil kunne fortsætte det søde liv, selvom afgifterne stiger yderligere.
For de bredere grupper af mindrebemidlede danskere, vil Alternativets politik dog kunne mærkes.
Og simpelthen medføre et ringere og fattigere liv.
Det er på tide at sige det rent ud:
Alternativet skider på de fattigste!