Primære faneblade

Antal

Seneste ændring: 
13/03/2019 - 12:23
Udgivet i: 
Pixabay
Ejeren af Tjeksproget kan være tilfreds med EVA-samarbejdet. Det kan skatteyderne derimod ikke. Modelfoto: Pixabay

Sprogkonsulent forgyldes: Evalueringsinstitut bruger 5.448.750 skattekroner på korrekturlæsning

Af

Lars Bjørknæs

Sprogkonsulent forgyldes: Evalueringsinstitut bruger 5.448.750 skattekroner på korrekturlæsning
Like F

EVA er statens institut for evaluering af blandt andet uddannelser og børnehaver. Men når det kommer til instituttets konsulentkontrakter, er det dog så som så med evalueringen.

"Vi har ikke konkrete skriftlige tilbud liggende fra andre leverandører, men vi følger løbende med i, om der er behov for at justere i vores korrekturpraksis og henter blandt andet erfaringer ind fra diverse samarbejdspartnere, som også benytter sig af ekstern korrekturbistand. Indtil videre har det dog ikke givet anledning til at skifte leverandør."

Sådan lyder det i en email fra EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, til Folkets Avis i forbindelse med research på en guldrandet konsulentkontrakt, som over de seneste år har kastet millioner af sig til et århusiansk enmandsfirma.

Firmaets opgave har været at læse korrekturer på først og fremmest instituttets rapporter.

Ifølge aktindsigter Folkets Avis er kommet i besiddelse af, har kontrakten i perioden mellem 2011 og 2016 inklusiv moms kastet 5.448.750 kroner af sig, hvoraf skatteydernes udgifter alene i 2016 udgjorde 1.250.000 kroner og året før 1.000.000 kroner.

Med så store ordrer til ét firma, skulle man umiddelbart tro, at aftalen om ikke var blevet sendt i udbud, så i hvert fald som minimum er udsat for løbende konkurrence.

Men en gennemgang af EVAs aftale med korrekturlæsningsfirmaet foretaget af Folkets Avis viser, at det langt fra nødvendigvis har været tilfældet.

Andre tilbud kun indhentet en sjælden gang

Således var det kun i 2010, at man fra EVAs side foretog egentlig indhentelse af såkaldt alternative tilbud. Det vil sige en mindre form for udbud, hvor typisk tre potentielle leverandører kontaktes.

Et sådant blev ifølge EVAs skriftlige udtalelse til Folkets Avis foretaget blandt netop tre konsulentfirmaer:

"I april og maj 2010 kontaktede vi tre korrekturfirmaer med henblik på at give et uforpligtende tilbud på løbende korrektur af vores rapporter og andre tekster. De fik hver i sær tilsendt en oversigt over de tre typer af korrekturer vi har behov for, to teksteksempler på udførte korrekturer for at give fornemmelse af niveauet samt beskrivelse af opgaveomfanget, tidsrammen med videre."

Opgaverne blev efterfølgende tildelt Tjeksproget.dk A/S, hvilket tidsmæssigt må anses for overraskende.

Firmaet blev nemlig ifølge databasen BiQ først stiftet i midten af februar 2010, hvilket var mindre end halvanden måned før de tre potentielle korrekturlæsningsfirmaer blev kontaktet.

Evalueringsinstitut absolut største kunde

Hvor vigtig en kunde EVA er for Tjeksproget.dk A/S, fremgår af det århusianske selskabs senest offentliggjorte årsregnskab for 2015. Her lød omsætningen på 1.427.946 kroner, hvoraf EVA stod for de 1.000.000 kroner.

Ydelserne leveret til evalueringsinstituttet bestod i en lang række klippekort, som blev brugt til at betale korrekturfirmaet 1.000 kroner plus moms per arbejdstime.

Af regnskabet fremgår samtidig, at selskabet er et enmandsfirma.

Derved var det kun én fast medarbejder, identisk med indehaveren, der i 2015 antageligvis fik udbetalt langt hovedparten af de 1.403.088 lønkroner, som står opført i regnskabet. Udbetalinger der var en afgørende forudsætning for, at Tjeksproget.dk A/S også i 2015 kom ud med et underskud, hvilket dette år stod i 76.513 kroner.

Uanset prisen og de manglende indhentelser af alternative tilbud siden 2010, mener EVA dog ikke umiddelbart, at der er behov for at ændre praksis:

"På baggrund af tilbagemeldingerne fra korrekturfirmaerne holdt vi drøftelser i kommunikationsafdelingen og ledelsen og vurderede, at korrekturfirmaet Tjeksproget bedst levede op til vores behov sammenholdt med den pris, korrekturen kunne leveres til. Der ud over har vi desuden en løbende uformel dialog med vores samarbejdspartnere med henblik på at vurdere behovet for at justere vores korrekturpraksis."

Dokumentation

Udvalgt dokumentation følger:

Rettetelse:

Ifølge regnskabet fremstår tjeksproget som "enmandsfirma". Ifølge cvr-registret er der i perioder mere end en ansat. På tjeksprogets hjemmeside er angivet to personer i alt (inklusive ejeren), som direkte tilknyttede og dertil "samarbejde" med freelancere.

Organisationer: 

Bak op og få fordele Se muligheder Bak op og få fordele Tilmeld

Ønsker du et Danmark hvor etablerede medier og partier sætter dagsorden uden hensyn til borgerne?

Nej? – Nå, men det koster penge - og meget andet - at drive et medie som går imod magthaverne. Er du villig til at betale en del af prisen?

Første mål er at balancere de direkte økonomiske udgifter ved at drive et medie som i modsætning til den etablerede presse ikke modtager offentlige penge

Se muligheder Tilmeld nu

Nu 300 abonnenter ud af 1000 nødvendige