Projektmagerne kan altid finde nye måder at bruge skatteydernes penge på.
Nu har aktivistiske "forskere" (feminister) sikret finansiering til et projekt med tilhørende hjemmeside. Genustest.no.
Projektet går ud på at læse børnebøger fra de nordiske lande og så give dem smileys.
Hvis bøgerne er undergravende for det traditionelle og præget af socialkonstruktivistisk tankegods, så får de en glad smiley.
Handler bogen om en familie med to mødre eller to fædre, så får den en glad smiley.
Er bøgerne derimod opbyggelige og fremstiller realistiske kønsroller, som vi oplever dem ude i virkeligheden, så får de en sur smiley.
Handler bogen en om traditionel kernefamilie med far, mor og børn, så får den en sur smiley.
Ikke mindre en seks forskellige perspektiver analyseres børnebøgerne ud fra.
Så kan man også rigtigt bruge noget tid og dermed nogle lønkroner betalt af skatteyderne på noget, som i sidste ende intet andet er end et forsøg på sindelagskontrol.
Det er ufatteligt, at vi skatteborgere bliver ved med at finde os i at vores skattekroner misbruges så groft.
Her bruges pengene simpelthen til at udøve censur.
For hvis bøgerne ikke får den glade smiley af feministernes, så frarådes institutioner og forældre at købe dem.
Så betal nu din skat med glæde, som politikerne siger du skal.
For pengene bruges i det offentlige til at undergrave forholdet mellem mænd og kvinder og skabe splid og social opløsning.
Dine skattepenge til feministisk indoktrinering, censur og sindelagskontrol. Sådan er det.
ReelLigestilling.dk skriver også om projektet her.