Men der er ingen vej uden om:
De seneste 14 år har danskerne lidt den tort at være det hårdest beskattede folkefærd i verden.
Fjorten år i træk.
Så er der ikke bare tale om et enkelt ondt år.
Eller syv dårlige.
Nej, vi sidder uhjælpeligt fast i suppedasen. Begravet i skatter og afgifter til op over begge ører.
De af os, som ønsker et rigere samfund, er rent til grin.
Selv i perioder, hvor danskerne har ønsket borgerlig politik, er skatterne bare steget og steget. Regeringer, som på papiret har været borgerlige, har ført socialistisk politik.
De røde regeringer har naturligvis også ført socialistisk politik. Dog ofte marginalt mindre gennemført end de borgerlige.
Uanset hvor vælgerne i Danmark sætter krydset, får de den socialistiske økonomi at føle.
Derfor er Danmark blevet et land uden vækst.
Og her taler jeg ikke om den påståede "nul-vækst i det offentlige", som de etablerede medier med bekymret mine dagligt fylder sendefladen med historier om.
Den findes nemlig ikke.
Er der noget, som er vokset i Danmark, er det da lige netop den offentlige sektor. Den er vokset helt ud af proportioner.
Verdens højeste skat og verdens største offentlige sektor. Det hænger jo meget godt sammen.
Desværre er den offentlige service ikke ligefrem verdens bedste her i Danmark. Ligesom den offentlige transport ikke imponerer mange.
Nej, den mangel på vækst, Danmark lider under, er en mangel på vækst i den private økonomi og i erhvervslivet.
Den stadigt større skatte- og afgiftsbyrde øger omkostningerne for såvel familier som virksomheder.
Familierne nøjes med ringere madvarer. Udsætter vedligeholdelsen af huset og kører rundt i en gammel spand.
Virksomhederne sender arbejdspladser ud af landet. Eller lukker ned. Som regel uden så meget påstyr desangående i de større etablerede medier.
Og ikke nok med at vi har verdens højeste skattetryk. Ifølge Danmarks Statistik stiger skatterne nu hurtigere end indkomsten.
Tilbage står borgerlige vælgere og føler sig magtesløse.
Og en del er desværre af den fejlagtige opfattelse at det langsomme fald i levestandard hovedsageligt skyldes globalisering eller andre eksterne faktorer.
Udviklingen går den forkerte vej. På grund af danske politikeres manglende mod til reformer og skattelettelser. Sådan er det.
Borgerlige regeringer formår ikke at dæmme op for afviklingen af Danmark i en stadig mere socialistisk retning. Tværtimod skubber borgelige selv på.
Vælgerne i Danmark må erkende, at deres stemmer ikke tæller. Systemet har sit eget liv. Selv politikerne virker magtesløse.
En stemme på et borgerligt parti har ikke gavnet. Borgerlige ved magten har ikke gavnet. Socialister ved magten heller ikke.
Uanset hvordan vi stemmer, er resultatet altid det samme: Flere afgifter og højere skatter.
Er det demokrati? Eller er det skindemokrati...
Jeg gentager lige overskriften:
14 år med verdens højeste skattetryk - 10 af dem under "borgerlig regering"
Danmark kvæles under skattebyrden.
Vores land bliver stadig mindre interessant for mennesker med virkelyst, skabertrang, initiativ og kapital.
Nu kommer nye partier så til.
Måske kan de gøre det bedre end V, K og O? Og alle de andre socialdemokrater.
Jeg tror ikke, det er nok med nye partier.
Partier og politikere i sig selv gør det ikke.
Når sammenhængen mellem kvælende skatter og et stadigt mere nedslidt samfund for alvor går op for hovedparten af borgerne, vil der ske noget.
Måske.
Men så vil det måske også være for sent.
De fleste tror stadig, vi bor i verdens bedste velfærdssamfund - et liberalt demokrati med en fornuftig balance mellem socialisme og markedsøkonomi.
Et "rigt land" som har "råd til det hele". Sådan er opfattelsen blandt alt for mange vælgere her i landet.
Og så længe den opfattelse hersker, vil skatterne forblive høje og måske endda stige yderligere – og Danmark sygne langsomt hen.