Jeg har fået en del feedback på en artikel, som jeg efter længere tids grundig overvejelse valgte at offentliggøre i dag her på Folkets Avis.
Kort sagt giver artiklen et eksempel på magtfuldkommenhed i det offentlige system. Her nærmere betegnet den statslige instans EVA.
Da jeg forsøgte at stille kritiske spørgsmål - og jeg var fra starten ærlig omkring at spørgsmålene i modsætning til dem på Berlingske var kritiske - til nogle anklager, EVA havde rettet mod SDU gennem en artikel på Berlingske, fik jeg reelt ikke svar, men en i bedste fald en hånlig kommentar tilbage i hovedet.
Det er alligevel noget, at en central statslig instans som EVA først udfordrer universiteternes hævdvundne selvstyre og bagefter ikke vil stå ordentligt på mål for sine udtalelser i pressen. Hvorfor skal EVA egentligt blande sig i hvordan universiteterne lokalt optager studerende?
Det er tydeligt for mig, at EVA forsøger at rage indflydelse til sig ud over sin rette bemyndigelse ved at så tvivl om de metoder, som SDU med al ret har valgt at benytte til at løse en konkret og lokal problemstilling.
Skal vi som journalister bare se afventende til, mens statslige instanser forsøger at centralisere magten og sætte sig på hele diskursen omkring uddannelse og optag på universiteterne?
Nå.
Der blev simpelthen ikke gjort et reelt og redeligt forsøg på at komme mig i møde og svare ordentligt på mine spørgsmål.
Jeg mener, at artiklen viser en del om, hvordan man som journalist kan risikere at blive behandlet af statslige instanser her i landet, hvis man går dem lidt på klingen.
Bevares.
Det er småting i sammenligning med andre lande og i det store hele har pressefriheden det godt i Danmark.
Ikke desto mindre er det tankevækkende, hvor lidt der skal til at provokere de mennesker, som sidder i systemet og er vant til at få deres vilje.
Og vant til at journalisterne makker ret!
Disse bureaukrater sidder men en masse ressourcer til deres rådighed og en hel masse magt og indflydelse. Men de er ikke på valg.
De repræsenterer ikke folket.
De er en magtfaktor i sig selv. Og i et land som Danmark med et meget omfattede bureaukrati og måske verdens største offentlige sektor, er bureaukraterne en endog meget stor magtfaktor.
Jeg er tvunget til over skatten at betale disse menneskers løn. Er det så ikke rimeligt at forvente nogenlunde fyldestgørende svar, når jeg som journalist henvender mig på læsernes vegne?
Skal man henvende sig til disse instanser på underdanig vis og underlægge sig den diskurs og de præmisser, de selv opfatter som indlysende og i dette tilfælde åbenbart som noget nær en absolut sandhed, der ikke må stilles spørgsmål til?
Eller skal man gå kritisk til værks og netop stille de sprøgsmål, som magtens folk helst vil undgå?
Jeg mener det sidste. Og det er efter devisen om kritik af magt, at jeg driver Folkets Avis.
Den slags journalistik har vi ikke meget af i Danmark.
Jo, bevares journalister kan godt gå efter politikere og lignende. Men det er sjældent, at journalister går efter det navn- og ansigtløse bureaukrati, som har så stor indflydelse på vores hverdag og koster så mange penge.
Som du kan læse i artiklen om Jakob R. fra EVA på Folkets Avis i dag, kan man ikke nødvendigvis regne med respekt, når man udfordrer dette bureaukratiske system bare en anelse. Tværtimod. Jeg blev mødt med arrogance og nedladenhed.
Det går nok. Men tendensen bag er stærkt bekymrende.
Hvis andre journalister virkelig begynder at gå til stålet og tage fat i systemets kraveben, vil det være godt for Danmark.
Men journalisterne vil måske nok nå frem til den erkendelse, at det system, som virkede så tilforladeligt før, da man strøg det med hårene, nu pludselig skifter karakter, når man børster det imod dem.
Jeg har ingen falske forhåbninger i forhold til systemkritisk journalistik. Det bliver svært at undgå at træde nogen over tæerne undervejs.
Hvis man udfordrer en statslig instans som EVA, kan man godt regne med modstand. Det gælder også andre instanser og institutioner.
Jeg henvendte mig til EVA på en frisk og direkte måde. Jeg fik ikke svar i samme dur.
Og her skal man huske noget væsentligt. EVA holder sig ikke just tilbage:
EVA var ude med nogle ret voldsomme påstande og anklager. Man anklagede Syddansk Universitet for at diskriminere imod kvinder. Det er faktisk en meget alvorlig anklage i vores samfund.
Skulle det ikke være muligt at sætte spørgsmålstegn ved disse anklager?
Spørge om der nu vitterligt var tale om "hård diskrimination" imod kvinder, som EVA gennem Jakob R. hævdede?
Selvfølgelig skal der være plads til den slags spørgsmål i et åbent samfund. Hvor er vi henne ellers?
Danmark vokser til i overflødigt bureaukrati og bukker under for ineffektiv centralmagt, hvis pressen ikke kritiserer og holder fokus på den tiltagende lukkethed i den offentlige forvaltning i alle dens mange arter og afarter.
Folkets Avis vil blive ved med - i denne og andre sammenhænge - at stille de spørgsmål, som magthaverne helst ikke vil have.
For de tider, hvor Danmark ikke havde noget systemkritisk medie, er forbi.
Jeg håber, at flere andre medier vil følge trop.
Du kan i hvert fald følge med her på Folkets Avis. Og abonner gerne, hvis du vil støtte den fri journalistik.