Gå til hovedindhold

Tesfaye krævede kommunistisk revolution – hævede selv 16.000 kroner for EN arbejdsdag

Når politikere holder oplæg, gør de det næsten uden undtagelse gratis. En af undtagelserne er socialdemokraten Mattias Tesfaye, som tager sig godt betalt for at holde foredrag for kommunale skoler.

- Fordi socialisterne altid må kæmpe mod, at samfundets værdier samles på få hænder. Derfor arbejder vi for, at denne overklasse skal bidrage til finansieringen af skattereformen. Derfor brokker vi os over, at direktørlønningerne stiger voldsomt nu.

Sådan lød en del af de 10 teser, som var med til et kick-starte Mattias Tesfayes politiske karriere. Den startede hos det revolutionære Danmarks Kommunistiske Parti, der i årtier har været på god fod med det nordkoreanske diktatur.

Efterfølgende har Tesfaye dog over flere etaper skiftet politisk ståsted, og efter i en periode at have været næstformand for Socialistisk Folkeparti, sidder han i dag i Folketinget for Socialdemokratiet.

Læs også: HVORFOR SKULLE SKATTEYDERNE BETALE FOR TESFAYES FOREDRAG FOR EN LUKKET KREDS? 

Men når det kommer til Mattias Tesfayes egen økonomi, synes der at være langt til de socialistiske paroler. Det fremgår af aktindsigter, som Folkets Avis har opnået i en faktura fremsendt til Allerød Kommune.

Det i forbindelse med to oplæg, som han holdt over én enkelt dag.

Stort honorar for at tale om sin egen bog

Ifølge de fremsendte bilag fra den storkøbenhavnske kommune, kostede det skatteyderne 16.000 kroner, at Mattias Tesfaye lagde vejen forbi. Derudover betalte de også kørselspenge til politikeren, som derved i alt sikrede sig 16.291 kroner.

De to oplæg blev holdt for omkring 400 medarbejdere på Allerøds kommuneskoler, hvilket skete under titlen ”Kloge hænder”. Hvilket refererede til bogen af samme navn, som politikeren havde udsendt året forinden.

En udgivelse med undertitlen ”Et forsvar for håndværk og faglighed”, hvor Tesfaye slår til lyd for, at de praktiske uddannelser i årtier er blevet nedvurderet, fordi samfundet i stedet uretmæssigt har hyldet DJØF-segmentet.

Omvendt synes han ikke selv at have noget med at overgå dets aflønning, når han holder foredrag.

MENER DU AT ARTIKLEN HER ER URIMELIG? LÆS DA EVENTUELT DAGENS LEDER.

Kom med

I mere end et årti har Lennart Kiil leveret sandhed, nuancering og perspektiv med præcision og lidenskab. Som chef og redaktør for Folkets Avis, Danmarks banebrydende borgerjournalistiske medie, har han ufortrødent gået oplysningens ærinde og trodset modstand og økonomiske vanskeligheder.

Invester i ærligt, indsigtsfuldt og originalt indhold, og stå bag en fritænker, der er kendt for kompromisløs research og frygtløs sandhedssøgning.

Bliv abonnent

Lars Bjørknæs er en erfaren graverjournalist som gennem årene har afsløret mange sager om frås og magtmisbrug i det offentlige system