For præcist 15 siden i dag blev det besluttet at erstatte folkestyret i USA med oligarki - læs her om den skæbnesvangre afgørelse
Højesterets afgørelse i Citizens United v. Federal Election Commission er fortsat en af de mest betydningsfulde og kontroversielle afgørelser inden for lovgivningen om kampagnefinansiering.
Sagen blev afgjort den 21. januar 2010 og omformede i høj grad det juridiske landskab omkring politiske bidrag ved at bekræfte, at virksomheder og fagforeninger kunne bruge ubegrænsede summer på politisk reklame, idet de argumenterede for, at sådanne udgifter er en form for ytringsfrihed, der er beskyttet af det første forfatningstillæg.
Kontroversen udsprang af en hændelse i 2008, der involverede Citizens United, en konservativ nonprofitorganisation, som forsøgte at sende en dokumentarfilm, der var kritisk over for den daværende senator Hillary Clinton, kort før de demokratiske primærvalg. Den føderale valgkommission blokerede dette med den begrundelse, at det var i strid med Bipartisan Campaign Reform Act (BCRA) fra 2002, som begrænsede virksomheders og fagforeningers finansiering af "valgfremmende kommunikation".
Højesteret tog i en tæt delt 5-4-afgørelse parti for Citizens United. Dommer Anthony Kennedy, der skrev for flertallet, fastholdt, at First Amendment ikke tillader regeringen at undertrykke politisk tale baseret på talerens virksomhedsidentitet. Retten omstødte tidligere afgørelser, der havde opretholdt sådanne begrænsninger, herunder afgørelserne i Austin v. Michigan Chamber of Commerce og en del af McConnell v. Federal Election Commission.
Afgørelsen åbnede effektivt sluserne for virksomheders og fagforeningers udgifter til valg, forudsat at de forblev uafhængige af kandidaternes kampagner. Denne afgørelse førte til fremkomsten af Super Political Action Committees, eller Super PACs, som kan rejse og bruge ubegrænsede beløb til politiske kampagner med få begrænsninger. Som følge heraf udløste beslutningen en dramatisk stigning i de politiske udgifter, hvoraf en stor del kom fra en lille gruppe velhavende donorer og virksomheder, hvilket gav anledning til bekymring over pengenes alt for store indflydelse på den politiske proces.
Kritikere, herunder den daværende præsident Barack Obama, frygtede, at beslutningen ville underminere valgprocessens integritet ved at give særinteresser og velhavende enheder uovertruffen indflydelse.
Meningsmålinger viste da også en udbredt offentlig modstand mod afgørelsen, og mange amerikanere udtrykte bekymring over dens indvirkning på demokratiet.
Tilhængere af afgørelsen roste den dog som en sejr for ytringsfriheden og hævdede, at den sikrede, at en bred vifte af stemmer kunne blive hørt i den politiske arena. Alligevel satte afgørelsen gang i en bredere debat om pengenes rolle i politik og balancen mellem ytringsfrihed og retfærdige valg.
I kølvandet på afgørelsen er der ikke kun sket en stigning i kampagneudgifterne, men der er også kommet flere krav om reformer og gennemsigtighed i kampagnefinansieringen. Mens nogle stater har vedtaget foranstaltninger, der har til formål at begrænse indflydelsen fra mørke penge, defineret som politiske udgifter fra organisationer, der ikke oplyser om deres donorer, har landsdækkende reformer været svære at få gennemført.
Alt i alt markerede Citizens United v. FEC et afgørende øjeblik i amerikansk retspraksis, idet den omformede samspillet mellem ytringsfrihed og kampagnefinansiering, og den påvirker fortsat diskussioner om politisk deltagelse og demokratiske principper.
Kilder: