Lyngbys fredelige kanal havde en voldsom opgave, hvis fjenden kom
Vandet i Fæstningskanalen skulle kunne blive til en spærring foran København. Hvis krigen kom, ville Forsvaret bruge Furesøen til at oversvømme dele af landskabet nord for hovedstaden.
En kanal kan være anlagt for at give skibe en genvej eller lede vand væk fra huse. I Lyngby blev der gravet en kanal til en langt mere voldsom mulighed: at sende vand ud over land, hvor en fjendtlig hær skulle frem.
Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv daterer Fæstningskanalen til 1887–88. Den gik fra Furesøen gennem Lyngby til Ermelunden og indgik i Københavns Befæstning.1
Det synlige vand var forsyningen. Den store forhindring skulle først skabes, når der var brug for den.
Søen var et militært magasin
Befæstningens formidling beskriver et system af kanaler, dæmninger og stemmeværker. Furesøen skulle levere vandet til lavninger, der kunne blive en enorm voldgrav foran hovedstaden.2
Den nordlige del strakte sig fra Ermelunden mod Øresund. En sydlig del skulle forbinde områder ved Jægersborg med søer og moser længere inde i landet. Vandet måtte fordeles og holdes tilbage undervejs; ellers ville det løbe væk i stedet for at danne en sammenhængende hindring.2
Forsvarsplanen brugte dermed terrænet som en del af våbnet. Lavningerne kunne gøre arbejde, som ellers ville kræve endnu flere befæstninger. Vandet skulle gøre en fremrykning vanskeligere, mens stillingerne omkring det kunne forsvares.
Der kom en bro til kisterne
I fredstid skulle byen stadig fungere. Ifølge Stadsarkivet fik stien mellem Lyngby Kirke og Assistens Kirkegård en bro over kanalen, så begravelsesoptog kunne passere med kisterne. Den blev kaldt Ligbærerbroen.1
Det er en lille detalje med en stor forklaring: Forsvarets anlæg skar gennem et eksisterende samfund. Hverdagens forbindelser måtte tilpasses den fremtidige krig.
Kanalen var også dybere end den rest, man ser i dag. Efter dens militære tid blev der lagt store kloakrør på bunden og fyldt op omkring dem, beskriver arkivet.1
Landskabet blev først ombygget til forsvar og siden bygget om igen til andre behov. Et grønt strøg kan derfor rumme flere generationers infrastruktur, selv når kun én af dem er synlig.
Oversvømmelsen kom aldrig
Her er det vigtigt at skelne mellem anlægget og det planlagte krigslandskab. Der stod vand i selve kanalen. Men den store militære oversvømmelse blev aldrig taget i brug, fastslår Kulturstyrelsens folder om anlægget.3
Folderen sætter befæstningen ind i tiden efter nederlaget i 1864. I årene 1885–94 blev hovedstaden omgivet af forter, batterier og Vestvolden. Hele befæstningsringen kom aldrig i krig.3
Det gør ikke gravearbejdet mindre virkeligt. Den krig, man forestillede sig, nåede at ændre byen, selv om den aldrig kom.
Nu vil man styre vandet af en anden grund
I Gentofte blev Gentofterenden udvidet i 2016–19 for at kunne håndtere større vandmængder. Kommunen beskriver projektet som klimatilpasning, og dens nuværende plan handler blandt andet om at adskille regnvand og spildevand.4
Det er en anden opgave end fæstningsplanens. Dengang ville man gøre oversvømmelsen til en forhindring. Nu skal vandets vej gennem byen mindske skaderne på den.
Begge historier kræver, at man ser ud over det enkelte rør eller den enkelte grøft. Vandet følger et landskab, og den, der ændrer dets vej, ændrer også vilkårene for dem, der bor der.
