Børnene fik en ny skole - de brede gange var også beregnet til krigens sårede
Victor Valore, 26. januar 2012. Nyboder Skole i København, et ældre eksempel på en skole med planlagt hospitalsfunktion. Hovedeksemplet i teksten er Stengård Skole. CC BY-SA 3.0. Wikimedia Commons.
På Stengård Skole blev gangene bygget så brede, at portører med hospitalssenge kunne passere hinanden. Skolen skulle kunne omdannes til nødhospital under en ny krig. Den var et af de steder, hvor elevernes hverdag og samfundets katastrofeplaner fik plads under samme tag.
Fire meter brede gange kan virke som en flot gave til skolebørn. På Stengård Skole i Gladsaxe har man i nyere tid arbejdet med at bruge pladsen bedre: til nicher og ophold, hvor eleverne kan finde ro eller arbejde sammen.1
Men en ældre forklaring på de brede passager er mere ubehagelig.
Ifølge Eva Molin fra Gladsaxe Byarkiv blev skolen godkendt på særlige betingelser, så den i krig kunne skifte til hospitalsdrift. Hospitalssenge skulle kunne komme gennem dørene og forbi hinanden på gangene.2
Der var plads til både skoleliv og forestillingen om, hvad der kunne afløse det.
Planen var ældre end den kolde krig
Stengård Skole blev taget i brug i 1950 og indviet i 1952. Men sognerådet havde godkendt det endelige projekt allerede i september 1943. Planlægningen havde dermed rødder i besættelsestiden, selv om skolen åbnede i efterkrigsårene.2
Skolernes hospitalsrolle har også ældre eksempler. Nyboder Skole i København, der ses øverst i artiklen, blev opført i 1918–20. Lokalhistorikeren Dines Bogø beskriver dens brede gange og døre som en indretning, der også skulle gøre nødhospitalsdrift mulig.3
Under den kolde krig fik sådanne dobbeltfunktioner en større sammenhæng. Civilforsvaret skulle forberede Danmark på, at krig kunne gøre store dele af befolkningen hjemløse eller sende langt flere sårede mod sundhedsvæsenet, end hverdagens hospitaler kunne rumme.
Biblioteket skulle kunne servere varm mad
Historikeren Rosanna Farbøl har undersøgt, hvordan beredskabet blev bygget ind i velfærdsstatens institutioner. Nørrevangsskolen i Slagelse, indviet i 1967, er et af hendes eksempler.4
Skolen var projekteret til at kunne modtage evakuerede fra København. Lange, brede gange gav opholdsplads, og biblioteket kunne omdannes til storkøkken. Her skulle Danske Kvinders Beredskab sørge for varm mad. Under gymnastiksalen lå den lokale kommandocentral.4
Det var en anden opgave end hospitalsdrift. Et evakueringscenter skulle give mennesker tag over hovedet og mad; et nødhospital skulle kunne behandle patienter. Begge opgaver kunne påvirke skolens rum, men de er ikke bevis for hinanden.
Farbøl fremhæver også en vigtig detalje: Vask og rindende vand i klasselokalerne var almindelig skolepraksis af sundhedsmæssige grunde. Det var samtidig nyttigt ved en omstilling til beredskabsbrug. En vask er derfor ikke alene et afslørende tegn på en hemmelig hospitalsplan.5
Et hospital kunne ligge pakket i kasser
Forestillingen om et nødhospital kan let blive til et billede af en færdig operationsstue bag en låst kælderdør. Mange af anlæggene bestod i praksis af udstyr, der skulle pakkes ud og opstilles i en anden bygning.
Københavns Universitet og Københavns Museum beskriver netop denne forskel i deres formidling af det gamle Kommunehospital. Materiel blev samlet på blandt andet skoler, så de hurtigt kunne omdannes til hospitaler.6
Farbøl opgør det historiske beredskab til 50 hospitaler med hver 200 sengepladser. Et komplet beredskabshospital omfattede omkring 1.000 kasser og vejede 45 tons.5
Det krævede altså mere end at skubbe skolebordene ud til væggen. Sengene og udstyret skulle frem, og bygningen skulle fungere for patienter og personale. Brede døre var en praktisk del af den mulighed.
På Kommunehospitalet havde man derimod indrettet en særskilt underjordisk hospitalsafdeling med sengestuer og operationsstue. Universitetets historiske oversigt oplyser, at den aldrig kom i brug og blev omdannet til lager i 1970’erne.6
Der kunne således gemme sig forskellige virkeligheder bag ordet nødhospital: et udstyrslager til en kommende omstilling eller en allerede indrettet behandlingsafdeling.
De brede gange fik en ny opgave
I Stengårds indskolingsområde blev der ved ombygningen i 2020–21 åbnet op mellem rum og skabt nye steder til ophold. Center for Velfærdsbyggeri beskriver, hvordan de fire meter brede gange skulle bruges til mere end gennemgang.1
De kvadratmeter, som tidligere blandt andet skulle gøre plads til hospitalssenge, indgår nu i arbejdet med at skabe mere varierede læringsmiljøer. Det betyder ikke, at skolen i dag står klar som nødhospital. De historiske planer fortæller om en beredskabsopgave dengang, ikke om nutidens kapacitet.
For eleverne kan en bred skolegang være et sted at vente på næste time. For dem, der planlagde bygningen, kunne den samme passage også være en del af svaret på, hvor de sårede skulle hen, hvis krigen kom.
Center for Velfærdsbyggeri: «Case: Stengård Skole i Gladsaxe Kommune», om de fire meter brede gange og ombygningen i 2020–21. ↩ ↩
Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv: «Hverdagens helte», 2020, trykt side 47, om projektgodkendelsen i 1943, ibrugtagningen og hospitalsfunktionen. ↩ ↩
Dines Bogø: «Hotel Østerport ved Nyboder Skole», lokalhistorisk beskrivelse af skolens brede gange og døre. ↩
Rosanna Farbøl: «Civilforsvar og beredskab i velfærdsstatens arkitektur, 1949–1989», Danmarkshistorien. ↩ ↩
Rosanna Farbøl: «Atomkrigens arkitektur», Temp 11(21), 2020, især sider 112–116, om skolernes funktioner, hygiejne og beredskabshospitalernes materiel. ↩ ↩
Københavns Universitet og Københavns Museum: «Nødhospitalet – hvis bomberne faldt», om forskellen mellem opmagasineret materiel og Kommunehospitalets underjordiske afdeling. ↩ ↩
.jpg){kind=link}