Der kørte tog langs Vestvolden - passagererne var tunge kanoner
Leif Jørgensen. Batteritogsmagasinet ved Vestvolden, genopført med originale trækonstruktioner. CC BY-SA 4.0. Wikimedia Commons.
Langs Vestvolden lå en jernbane, hvor seks kanonvogne skulle gøre Københavns forsvar mere bevægeligt. Men den tunge idé var afhængig af noget meget jordnært: at skinnerne kunne holde.
Et tog med kanoner lyder som en opfindelse til en stor krigsfilm. Det fandtes også på Københavns vestegn.
Naturstyrelsens historiske gennemgang beskriver seks jernbanevogne med haubitser, som havde en kaliber på 15 centimeter. Batteritoget kunne flyttes langs volden og forstærke forsvaret, hvor der blev behov for det.1
En fjende ville ikke nødvendigvis angribe dér, hvor det tunge skyts stod. Med skinner under kanonerne kunne Forsvaret forsøge at rette op på det problem.
Byggepladsens spor fik en ny opgave
Vestvolden blev anlagt i 1888–92. Naturstyrelsen beskriver, hvordan banen fra anlægsarbejdet blev overtaget af militæret. Under Første Verdenskrig blev Voldbanen forlænget til Husum.1
Det er et konkret eksempel på infrastruktur, der fik en større rolle end den oprindelige. Spor, som havde fragtet materialer til et forsvarsværk, blev en del af selve forsvaret.
Batteritoget havde en særlig magasinbygning syd for Ejbylejren med spor og arbejdsgrave. Her kunne materiellet stå beskyttet og vedligeholdes. DSB måtte levere dele af den nødvendige jernbanekapacitet gennem lån eller leje.1
Men et mobilt batteri er kun mobilt, så længe banen virker.
Soldaterne måtte skubbe
Historieformidleren Søren Østergaard beskriver på Vestvolden.info, at chefen for batteritoget allerede i 1895 klagede over sporenes tilstand og forbød kørsel længere end lige uden for remisen.2
Ifølge hans gennemgang var kun 2.200 meter af strækningen gode nok til lokomotivkørsel i 1902. På de dårlige dele måtte artilleristerne selv skubbe toget. I 1914 blev der anskaffet nye skinner.2
Det giver den store idé en næsten komisk bagside. Kanonerne var monteret på vogne for at kunne flyttes hurtigt, men tilstanden af nogle slidte skinner kunne gøre soldaternes muskelkraft til den afgørende motor.
Det er også en ganske alvorlig historie om beredskab. Man kan købe et våben med en bestemt rækkevidde. Dets faktiske nytte afhænger stadig af den bane, det værksted og det mandskab, der skal få det frem.
Toget forsvandt, remisen fik et nyt liv
Østergaard daterer togets udrangering til 1931. Vognene blev solgt til ophugning.2
Batteritogsmagasinet har derimod fået et efterliv. Naturstyrelsens plejeplan beskriver, at bygningen blev genopført i 2013 på det oprindelige fundament med de originale trækonstruktioner i pommersk fyr. Der blev lagt spor og opstillet en godsvogn til formidling af transportsystemet.3
Den udstillede vogn skal altså ikke forveksles med en bevaret kanonvogn fra batteritoget. Stedet fortæller historien gennem en genetableret ramme.
Skoletjenesten bruger i dag Vestvolden til undervisning, hvor elever arbejder med kilder og spor i terrænet.4 Og Rødovre Kommune har i efteråret 2026 lagt mødestedet for sit naturfællesskab for pensionister ved Batteritogsmagasinet.5
Der, hvor tunge våben skulle stå klar til at blive sendt frem, mødes mennesker nu for at komme ud i naturen.
Naturstyrelsen: Vestvolden, fortidsmindets historie, især afsnittet om Voldbanen. ↩ ↩ ↩
Naturstyrelsen: Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2026–2030, afsnit 6.3.8. ↩
Skoletjenesten: Københavns Befæstning, Vestvolden Rødovre. ↩
.JPG){kind=link}