Kontorer ved vandet - med rødder i flådens katastrofe
De sorte kanonbådsskure på Holmen hører til arven efter 1807, da briterne tog den danske flåde. De små fartøjer, der skulle føre kampen videre, fik siden huse, som i dag fortæller to forskellige historier om at bevare fortiden.
Store vinduer mod vandet og plads til moderne arbejde. Sådan præsenterer arkitektfirmaet PLH sin ombygning af kanonbådsskure fra 1830'erne på Holmen.1
Adressen har en anden slags arbejdsplads bag sig. Den blev formet af behovet for at opbevare fartøjer, som tilhørte Danmarks svar på en national katastrofe.
I 1807 bortførte briterne den danske flåde. Realdanias historiske redegørelse beskriver, hvordan Sø-Etaten derefter lod bygge mindre kanonbåde, der kunne fortsætte søkrigen.2
De store skibes fravær skabte et behov for andre løsninger. Også på land.
Bådene skulle ud af vandet
Kanonbådene kunne lægges op på land under tag. Det krævede bygninger tæt ved vandet med plads til fartøjerne.2
I Trap Danmark knytter marinehistorikeren Jakob Seerup og Anders Sejerøe skurene til den teknologi, som blev taget i brug under Englandskrigene 1807–14. De daterer de beskrevne skure på Frederiksholm til 1827–37.3
Det er en vigtig tidsforskel. De bygninger, man ser i dag, skal ikke alle forestilles stående klar, mens krigen rasede. De vidner om, at den militære løsning fik et liv, som fortsatte efter krigen.
Et tab til søs kunne dermed stadig være med til at bestemme byggeriet ved havnekanten årtier senere.
Skuret blev en attraktiv arbejdsplads
PLH beskriver sin ombygning som en indretning med fleksible kontorer, mødelokaler og laboratorier. Der var også genrenovering efter en større brand. Projektet blev belønnet af Københavns Kommune i 2001.1
Arkitektens beskrivelse er naturligt begejstret for resultatet. Men de konkrete ændringer viser også en af bevaringens svære beslutninger: Hvor meget kan et gammelt skur ændres, hvis det skal blive et behageligt sted at arbejde?
Isolering, varme og store glaspartier skaber en anden bygning indvendigt, selv når den velkendte række gavle stadig tegner sig mod havnen.
Ét skur skulle blive ved med at være et skur
For Kanonbådsskur 3 valgte man en anden vej. Realdania beskriver restaureringen i 2012–15 som et forsøg på at bevare den enkle trækonstruktion med bræddebeklædning og tegltag, uden isolering og moderne installationer.2
Det var samtidig en tilpasning til en nutidig risiko. Det omkring 2.000 kvadratmeter store skur blev gjort i stand til at tåle en oversvømmelse, oplyser Realdania.2
Trap fremhæver netop forskellen mellem det ene skur, der har bevaret sin enkle karakter, og de øvrige, som er ombygget eller genopført efter brand.3
Der er derfor flere slags autenticitet langs vandet: en gammel form med nyt indre, en genopført bygning og en konstruktion bevaret med sin oprindelige enkelhed. Fotografiet alene fortæller ikke altid, hvilken man står foran.
Krigens bygninger overlevede opgaven
I seriens historie om søen ved Louisiana var det en ufærdig havneplan fra Englandskrigene, der satte et spor i landskabet.
På Holmen blev sporet til bygninger, som kunne få nye brugere. Den gamle militære funktion er væk fra kontorerne, men den er stadig med til at forklare deres placering og form.
Det er en af krigens mere langvarige virkninger. Den kan være med til at bestemme udsigten fra et skrivebord to århundreder senere.
PLH: Fra bevaringsværdige bådskure til kreativ arbejdsplads, arkitektens projektbeskrivelse. ↩ ↩
Realdania: Kanonbådsskur 3, historik og restaurering 2012–15. ↩ ↩ ↩ ↩
Jakob Seerup og Anders Sejerøe: Kanonbådsskurene, Trap Danmark. ↩ ↩
