Københavns mærkelige tårn havde et tungt arbejde

Mastekranen på Nyholm skulle løfte flådens tunge master på plads. Men det massive murværk, som gør den til et af Københavns genkendelige tårne, bærer ikke selve kranen. Indenfor står en træmaskine, og øverst er bjælkerne surret sammen med reb.¹

Det er let at få øje på den mærkelige top fra havnen. Den ligner noget, der er stukket gennem taget på en bygning med en helt anden opgave.

Forklaringen begynder med et praktisk problem: Et stort sejlskib skulle have sine master om bord. De tunge tømmerkonstruktioner kunne ikke bare bæres op ad en landgang.

Murstenene var overfrakken

Bygmesteren Philip de Lange tegnede anlægget, som Forsvaret daterer færdiggørelsen af til 1749. By & Havn beskriver en løfteevne på op til 20 tons.²³

Kranens styrke kommer fra tømmerkonstruktionen. Slots- og Kulturstyrelsen fremhæver, at bæreevnen er uafhængig af det murede tårn. Murene er beskyttelse mod vind og vejr.¹

Det vender lidt om på det første indtryk. Det tunge udenpå er indpakningen til den konstruktion, der udfører arbejdet.

I den øverste del blev samlingerne udført med tjæret tovværk. By & Havn forklarer, at det både gør konstruktionen smidig og undgår gennemboringer til jernbolte, hvor vand kunne trænge ind og medvirke til råd.³

Rebene er altså en del af løsningen. De er valgt til en opgave, hvor stivhed og metal ikke nødvendigvis var det bedste svar.

Motoren gik på kajen

Der stod ingen dampmaskine og trak masterne op.

Forsvarets beskrivelse peger på matroser og arbejdsfolk ved seks gangspil på kajen. Når de drejede spillene, blev kraften ført gennem blokke til krantovet og videre til den tunge last.²

Et gangspil gør det muligt at omsætte menneskers arbejde til et kontrolleret træk. Det fjerner hverken vægten eller arbejdet. Maskineriet giver et greb om en opgave, som hænderne alene ikke kan løse.

Betjeningen stod under en skipper. Fra en lille altan med smedejernsrækværk inde i anlægget dirigerede han arbejdet. Der var også værksteder og magasiner i bygningen.²

Det, vi nu kan betragte som ét stykke arkitektur, var en arbejdsplads med ansvar, kommunikation og mennesker fordelt mellem kajen og konstruktionen.

Et reb kunne være næsten 100 meter

Håndværket er ikke kun noget, man kan læse om i beskrivelser af 1700-tallet.

Sejlmager Hansens Eftf. har offentliggjort en arbejdslog fra vedligeholdelsen af kranens surringer i 2010. Den 5. februar beskriver holdet en surring på 16 tørn, hver omkring seks meter. Det gav 96 meter tov og næsten 100 kilo, som skulle håndteres oppe i konstruktionen.⁴

Arbejdsloggen fortæller, at holdet riggede to taljer til at tage vægten. Hver tørn blev banket på plads med store trækøller, samtidig med at tovet blev holdt i spænd.⁴

Her bliver ordet vedligeholdelse meget konkret. Et gammelt princip kan overleve længe, men det kræver nyt materiale og mennesker, der ved, hvordan det skal lægges.

Projektets egen beskrivelse fører samarbejdet tilbage til en henvendelse fra Holmen til skoleskibet Georg Stage i 2007: Kunne dets erfarne riggere hjælpe med surringerne?⁴

At bevare en kran kan dermed også være at bevare et sømandshåndværk.

Kongens tegn og arbejdernes spor

Holmen var langt mere end nogle skibe ved en kaj. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver området som en by i byen med værfter, smedjer, boliger og institutioner. I næsten 200 år var Holmen Danmarks største arbejdsplads.¹

På Mastekranens facade sidder Frederik V's kronede monogram. Forsvaret beskriver også, hvordan de Langes ønske om mere rokoko-udsmykning måtte vige for Admiralitetets krav om funktion.²

Kongens tegn er let at se. De menneskers arbejde, der fik lasten til at hæve sig, kræver lidt mere forklaring.

I vores historie om kanonbådsskurene på Holmen er det bygningerne omkring fartøjerne, der fortæller videre. Mastekranen giver et andet blik på samme værft: Skibene var afhængige af maskiner på land og af viden, der sad i hænderne på dem, som betjente dem.

Næste gang tårnet kommer til syne fra havnen, kan man se efter træet over taget. Det er dér, bygningen holder op med at ligne et almindeligt tårn og begynder at forklare sit arbejde.