Hvad kom først: boligen eller barnet?
Parcelhus i Køge. Foto: News Øresund / Wikimedia Commons. CC BY 2.0. Wikimedia Commons.
I 1985 var hver tredje mand på 25–29 år boligejer. I 2006 var det under hver femte. Samtidig rykkede det første barn længere op i livet. To generationers redebyggere og et nyt nordisk studie viser, hvor tæt bolig, parforhold og børn hænger sammen.
33 procent mod 18,4 procent. De to tal stammer fra en dansk registerundersøgelse, hvor forskerne Chantal Pohl Nielsen og Kræn Blume Jensen fulgte unge mænds boligejerskab fra 1985 til 2006.1
Det er en stor forskel mellem mennesker på samme alder. Faldet er 14,6 procentpoint, svarende til en ejerandel, der er omtrent 44 procent lavere. Her kan vi altså se noget andet end den velkendte forskel mellem en ung med få års opsparing og en ældre med et langt arbejdsliv bag sig.
De unge mænd havde ikke i samme omfang fået foden indenfor i en ejerbolig, da de var i slutningen af tyverne. Men hvad var blevet forskudt: boligen, parforholdet eller hele begyndelsen på familielivet?
Graf og beregninger: Folkets. Tal: Nielsen og Jensen, AKF 2011, på danske registerdata.. Datagrundlag.
Reden kunne stå i konens navn
Redebyggeren er et billede på at etablere et hjem. I denne undersøgelse er han en mand, fordi forskerne valgte at følge mændene og føje oplysninger om deres eventuelle partnere til.
Der er en detalje i opgørelsen, som gør billedet mere interessant. Forskerne medregnede både mænd, der selv var registreret som ejere, og mænd, hvis ægtefælle eller registrerede partner ejede den bolig, de boede i.2
Manden kunne altså være boligejer i statistikken, mens konen stod på skødet.
De 33 og 18,4 procent er heller ikke andelen af unge mænd, der købte bolig i de to år. Det er andelen, som efter undersøgelsens definition var boligejere på de pågældende tidspunkter. Og 2006 er undersøgelsens slutår, ikke en betegnelse for nutiden.
Nogle af de senere årgange indhentede forskellen
Et lavere ejerskab som 25-årig kan både være et tegn på, at man køber senere, og på, at man får sværere ved nogensinde at købe.
Forskerne undersøgte derfor også forskellige fødselsårgange gennem alderen. For flere af de senere årgange blev afstanden til de tidligere meget mindre, når mændene nåede midten eller slutningen af trediverne. En del af forskellen lignede udsættelse.3
Det er en vigtig komplikation til fortællingen om en generation, der har lukket døren efter sig. Et øjebliksbillede ved 25 år kan overvurdere den varige forskel mellem generationer. Omvendt kan senere ejerskab betyde flere år uden de muligheder og risici, som følger med at eje sin bolig.
De historiske årganges indhentning fortæller os heller ikke, hvordan det vil gå dagens unge. Deres fremtid er endnu ikke en færdig dataserie.
Det første barn rykkede også
Mens de unge mænds boligliv ændrede sig, steg alderen ved første barn. Danmarks Statistiks tal viser, at førstegangsmødre i gennemsnit var 25,5 år i 1985 og 30,4 år i 2025. For førstegangsfædre er den første tilgængelige observation i vores udtræk 1986, hvor gennemsnittet var 28,4 år. I 2025 var det 31,9 år.4
| År | Kvinder | Mænd |
|---|---|---|
| 1985 | 25,5 | Ikke oplyst |
| 1990 | 26,3 | 28,8 |
| 2000 | 28,1 | 30,6 |
| 2006 | 28,9 | 31,3 |
| 2010 | 29,0 | 31,3 |
| 2025 | 30,4 | 31,9 |
Gennemsnitsalder i år ved personens første barn. Kvinder og mænd opgøres hver for sig. Tallene beskriver ikke nødvendigvis samme pars første fælles barn.4
At få en uddannelse, finde fodfæste på arbejdsmarkedet og etablere et parforhold er forhold, der kan hænge sammen med både boligvalg og tidspunktet for et barn. Derfor kan to kurver, der bevæger sig i samme retning, ikke alene fortælle, hvad der trækker hvad.
Vi kan heller ikke nøjes med gennemsnitsalderen blandt dem, der får børn. Hvis flere helt forbliver uden børn, vil deres forløb ikke fremgå som en højere alder ved første fødsel. Senere forældreskab og fravalgt eller uopnået forældreskab er forskellige udviklinger.
Nu har forskere koblet bolig og første barn
Et nyt forskningsarbejde fra 2026 går tættere på sammenhængen. Jessica Nisén og kolleger har koblet bolig- og befolkningsregistre i Danmark og tre andre nordiske lande. Den danske del omfatter godt 868.000 kvinder født i Danmark.5
Undersøgelsen følger overgangen til første barn. Kvinder, der bor hjemme hos en forælder, behandles særskilt. Ejerbolig måles her som den boligform, kvinden bor i; hun behøver ikke selv stå som ejer. Andelsbolig er med i gruppen med lejebolig. Det er således en anden opgørelse end den gamle undersøgelses ejerskab blandt mænd.
Forskerne finder en positiv sammenhæng mellem at bo i ejerbolig og at få første barn. Samtidig faldt sandsynligheden for at blive mor for første gang inden for begge boliggrupper i løbet af 2010'erne. Ejerboligen skærmede altså heller ikke gruppen mod faldende førstefødsler.6
Det nye studie har en fordel frem for blot at lægge to nationale kurver ved siden af hinanden: Det kan undersøge den enkelte kvindes boligforhold før den graviditet, som fører til hendes første levendefødte barn.
Parforholdet ændrer regnestykket
Forskerne beregner også, hvor meget ændringer i boligform hænger sammen med faldet i førstefødsler. Beregningen bliver markant anderledes, når de føjer samliv med en partner til modellen.
For de 30–34-årige bliver den del af faldet, som statistisk tilskrives ændrede boligforhold, reduceret fra 37 til 8 procent. Tabellen viser de tre yngre aldersgrupper.7
| Alder | Model A | Model B |
|---|---|---|
| 20–24 år | 29 % | 22 % |
| 25–29 år | 26 % | 12 % |
| 30–34 år | 37 % | 8 % |
Boligformens beregnede andel af faldet i sandsynligheden for første barn, når 2019–2022 sammenlignes med 2007–2009. Model A medtager blandt andet uddannelse, indkomst og beskæftigelse. Model B medtager desuden, om kvinden bor med en partner. Tallene er modelberegninger, ikke målte årsagsandele.7
Det gør parforholdet centralt for fortolkningen. Et par, der beslutter sig for en fælles fremtid, kan både lede efter en bolig og planlægge et barn. Boligen kan skabe rammer om familielivet, mens ønsket om familie samtidig kan gøre boligkøbet mere aktuelt.
Vi kan ikke udnævne den lille modelandel til den sande effekt og kassere den store. Parforholdet kan både hænge sammen med bolig og børn og være en del af det forløb, vi forsøger at forstå. De to beregninger viser, hvor følsom forklaringen er over for, hvilke sammenhænge modellen forsøger at skille ad.
Studiet måler heller ikke boligernes priser. Det kan derfor ikke i sig selv dokumentere, hvor mange børn der ikke blev født på grund af dyre boliger.
Hvilken rede er der plads til?
I historien om løn og huspriser undersøgte vi, hvordan priser, indkomst og udbetaling kan give forskellige billeder af adgangen til en ejerbolig. I historien om lønsedlen og formuen så vi, hvor forskelligt unge og ældres økonomi kan se ud i samme år.
Her viser den historiske undersøgelse, at forskellen også fandtes, når man sammenlignede unge mænd på samme alder i forskellige år. Det nye nordiske studie viser, at boligsituationen og indgangen til forældreskab hænger sammen på individniveau. Men ingen af delene giver en enkel rækkefølge, som gælder for alle.
Det åbner også for et spørgsmål, som let forsvinder, når hele debatten handler om ejerboliger: Kan man finde en stabil bolig med plads til et familieliv, selv om man lejer? Forskerne peger selv på attraktive og økonomisk tilgængelige lejeboliger til familier som en relevant mulighed.8
Reden behøver ikke et skøde. Men den skal være til at etablere.
Sådan har vi undersøgt tallene
De historiske ejerandele er de præcise tal, Nielsen og Jensen offentliggjorde i 2011 på grundlag af danske registerdata. Vi har tegnet en ny graf og beregnet forskellen. Vi har ikke selv adgang til deres individdata. Det nye nordiske studie er udgivet som Study Paper 302, dateret september 2026, og præsenteret af ROCKWOOL Fonden i oktober.
Alderen ved første barn er hentet fra DST-tabellen FOD11 den 5. november 2026. De originale rapporter og det rå dataudtræk er arkiveret. Vi har holdt mænds historiske ejerskab, kvinders boligform og forældres alder adskilt og har ikke sat dem sammen til én ubrudt serie for personligt ejerskab frem til i dag.
Chantal Pohl Nielsen og Kræn Blume Jensen, AKF 2011: «Declining Home Ownership among Young Danish Adults», s. 20, figur 4.1 og ledsagende tekst. 33,0 procent i 1985 og 18,4 procent i 2006 for mænd på 25–29 år. Forskellen på 14,6 procentpoint og det relative fald på cirka 44 procent er vores beregninger. ↩
Nielsen og Jensen, samme rapport, s. 19–20. Ejerskab omfatter både registrerede ejere og personer gift med eller i registreret partnerskab med ejeren af den bolig, de bor i. ↩
Nielsen og Jensen, samme rapport, s. 21, figur 4.2 og diskussionen af fødselsårganges indhentning. Resultatet gælder de undersøgte historiske årgange og er ikke en prognose for nutidens unge. ↩
Danmarks Statistik, FOD11: gennemsnitsalder for fødende kvinder og nybagte fædre. Udtræk af førstegangsmødre og førstegangsfædre, 1985–2025, hentet 5. november 2026. Mændenes observation for 1985 er uoplyst; serien begynder i 1986. Gennemsnittene er betinget af, at personen får sit første barn. ↩ ↩
Jessica Nisén, Lars Dommermuth, Sofi Ohlsson-Wijk og Peter Fallesen: «Changes in homeownership and entry into parenthood in the Nordic countries», Study Paper 302, september 2026, metode s. 7–9. Studiet omfatter kvinder født i landet, førstefødsler i 2005–2022 og opfølgning fra 20 til 44 år. Fødsler føres ni måneder tilbage til undfangelsestidspunktet; bolig og kontrolvariable måles med et års forsinkelse. Personligt ejerskab er ikke et krav til den danske ejerboligkategori. ↩
Samme Study Paper 302, s. 12–14, figur 3–4. Sammenhængen er positiv, også efter kontrol for blandt andet samliv med en partner. Resultaterne er ikke eksperimentelle årsagsestimater. ↩
Samme Study Paper 302, s. 15 og bilagstabel A1–A2. Boligbidrag for 20–24-, 25–29- og 30–34-årige er henholdsvis 29, 26 og 37 procent uden samlivsvariablen og 22, 12 og 8 procent med den. Referenceperioden er 2007–2009; sammenligningen er 2019–2022. Bidragene afhænger af modellen og kan ikke læses som dokumenterede årsager. ↩ ↩
Samme Study Paper 302, diskussion s. 16–17 om boligvalg, parforhold og lejeboliger til familier. ↩
.jpg){kind=link}
