Den sande historie om Jutlandia
U.S. Navy / All Hands, august 1951, via Wikimedia Commons. Public domain. Wikimedia Commons.
Hospitalsskibet Jutlandia forlod Danmark i januar 1951 for at hjælpe sårede soldater under Koreakrigen. Men da de danske sygeplejersker og andre fra skibet kom i land, mødte de også civile, som havde brug for behandling. Blandt dem var børn.1
Historien om det hvide skib med de røde kors handler både om dansk søfart, krigens ofre og en humanitær opgave, der voksede undervejs.
Et hospital skulle ud at sejle
Jutlandia var oprindeligt et last- og passagerskib, bygget i Nakskov for Det Østasiatiske Kompagni. Da Danmark besluttede at bidrage til indsatsen i Korea med et hospitalsskib, blev det bygget om til et flydende hospital.23
Der kom operationsstuer, sengepladser, laboratorier og røntgenudstyr ombord. Røde Kors stod for hospitalsvirksomheden. Den 23. januar 1951 sejlede skibet fra Danmark mod en krig på den anden side af verden.4
Skibet førte Dannebrog, Røde Kors-flaget og FN-flaget. Det var et synligt dansk bidrag til FN-operationen og indgik samtidig i den militære sanitetsorganisation, som tog sig af sårede fra styrkerne i Korea.35
Den opgave, de fik med
Koreakrigen var begyndt i juni 1950, da nordkoreanske styrker krydsede den 38. breddegrad. En amerikanskledet styrke greb ind på sydkoreansk side under FN-mandat, og Kina gik senere ind i krigen på nordkoreansk side.5
Jutlandias første opgave var at behandle sårede FN-soldater. Men ifølge Røde Kors så personale og besætning under ophold i land, hvor hårdt lokalbefolkningen var ramt. Også civile koreanere, herunder børn, havde brug for hjælp.1
En undersøgelse af de skandinaviske lægeindsatser beskriver, hvordan behandlingen af lokale patienter udviklede sig over skibets udsendelser, og hvordan personale også arbejdede med hjælp på land.6
Det er vigtigt ikke at gøre det til en enkel fortælling om én dramatisk beslutning. Behovet ændrede sig, og hjælpen blev organiseret på forskellige måder gennem de tre togter.
Mere end et skib med senge
Et hospital til søs skulle fungere, mens skibet samtidig skulle navigere, forsynes og vedligeholdes. Læger og sygeplejersker var afhængige af søfolkene, maskineriet og de forsyninger, der nåede frem.
I 1952 fik Jutlandia en helikopterlandingsplads, som gjorde det lettere at modtage sårede og forsyninger. Skibet kunne både ligge nær Korea og bruges til transport af patienter mellem Korea og Japan.25
Røde Kors opgør indsatsen til 4.981 sårede allierede soldater fra 24 nationer og mere end 6.000 civile koreanere. Det sidste tal er en samlet opgørelse over behandlingen; kilden beskriver ikke her, hvordan gentagne behandlinger er talt.4
Tre rejser og en våbenhvile
Jutlandia var afsted på tre togter til Korea. I juli 1953 blev der indgået våbenhvile. Den standsede de omfattende kampe, men var ikke en fredsaftale, der genforenede Korea.5
I oktober samme år kom Jutlandia tilbage til København. Skibet blev senere indrettet til fragt- og passagerfart igen og endte med at blive ophugget i 1965.2
I Danmark kender mange navnet Jutlandia. Men bag navnet lå et samarbejde mellem søfolk og hospitalspersonale, og mellem en dansk indsats og en international krigsoperation. For dem, der havde brug for behandling, var det hvide skib et sted, hvor der fandtes senge, medicin og mennesker, som kunne hjælpe.
Røde Kors, «Jutlandia – afsnit 2: behandling af civile på skibet». ↩ ↩
Aage Trommer, «Jutlandia», Lex. ↩ ↩ ↩
Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum, «Jutlandia». ↩ ↩
Røde Kors, undervisningsmateriale om Jutlandia, spørgsmål 16. ↩ ↩
Claus Kjersgaard Nielsen, «Korea-krigen, 1950–1953», Danmarkshistorien. ↩ ↩ ↩ ↩
«Medical Support Provided by the UN’s Scandinavian Allies during the Korean War», Korean Journal of Medical History, 2023. ↩
