Da Danmark blev besat, var tusindvis af danske søfolk langt hjemmefra

Da Tyskland besatte Danmark den 9. april 1940, lå danske handelsskibe spredt over verdenshavene. Nogle befandt sig tæt på hjemmet. Andre var i havne eller på ruter, hvor en hjemrejse nu var blevet langt mere kompliceret.

Den danske handelsflåde blev delt. Skibe i hjemlige farvande kom til at sejle under besættelsens vilkår. Andre skibe og søfolk fortsatte uden for det besatte Danmark og kom blandt andet i allieret tjeneste.¹

For mennesker, der havde gjort søen til deres arbejdsplads, blev verdenskrigen også en krig på de ruter, hvor de skulle fragte varer.

En torpedo før besættelsen

Faren var begyndt før 9. april. Den 12. januar 1940 blev det danske tankskib Danmark torpederet af en tysk ubåd i Inganess Bay ved Orkneyøerne. På det tidspunkt var Danmark endnu ikke besat og var formelt neutralt.²³

M/S Museet for Søfart har i sit billedarkiv dokumentation for en del af skibet efter angrebet. Historien om tankskibet illustrerer en afgørende forskel mellem et lands politiske stilling og sikkerheden for dets handelsskibe: Neutralitet holdt ikke krigen væk fra alle danske søfolk.²

En flåde på hver sin side

Efter besættelsen kom der en skillelinje gennem handelsflåden. Hjemmeflåden sejlede i farvande, der var kontrolleret af Tyskland. Udeflåden omfattede skibe og søfolk, som ikke kunne eller ikke ønskede at vende hjem under besættelsen.¹

Storbritannien søgte at disponere over danske handelsskibe, og en stor del af handelsflåden kom i allieret tjeneste. Deres laster indgik i en verdensomspændende krigsøkonomi, hvor skibsfarten var nødvendig for at få forsyninger frem.⁴

Det er let at tegne en streg på et kort mellem ude og hjemme. For søfolkene i udeflåden fortsatte arbejdet langt fra det besatte Danmark. Danske skibe indgik blandt andet i konvojsejladsen mellem USA og Storbritannien.⁵

Tallene, der skal holdes adskilt

Ifølge Trap Danmark kom omkring 6.300 danske søfolk i tjeneste på allierede skibe. Kilden anslår også, at omkring 1.900 danske søfolk omkom under krigen.¹

De to tal beskriver ikke den samme gruppe. Tallet for omkomne er en samlet opgørelse over danske søfolk under krigen. Man kan derfor ikke bruge de 1.900 som et tabstal for netop de 6.300 i allieret tjeneste eller dividere dem med hinanden for at beregne risikoen.

Bag de samlede tal ligger forskellige skibe, ruter og omstændigheder. Miner og torpedoer ramte handelsskibe, men hvor og hvornår et skib sejlede, havde betydning for, hvilke farer besætningen mødte.⁶

Krigen fortsatte på søen

For Danmark forbindes 9. april 1940 med soldater ved grænsen, besættelsestropper og en regering, der måtte forholde sig til Tysklands krav. Handelsflådens historie viser, at besættelsen også ændrede vilkårene langt fra dansk jord.⁴

Skibene var arbejdspladser. De var også forbindelser mellem havne, markeder og lande, som nu befandt sig på forskellige sider af krigen. Nogle søfolk blev i den hjemlige fart; andre sejlede videre ude i verden. Omkring 1.900 kom ifølge den samlede opgørelse ikke levende gennem krigen.¹

Historien om Danmark til søs handler også om dem, der holdt skibene i gang, mens deres hjemland var besat.