Nogle gange kan man ikke se skoven for bare træer.
Således er Mette Frederiksen meget sur på Lars Løkke, fordi hun mener, hans Nytårstale fokuserer på "du" og ikke "vi".
Men det passer simpelthen ikke.
Som jeg skrev her på lederpladsen i går, så fokuserede Løkkes Nytårstale om noget på "vi". Alt for meget faktisk.
Jeg citerer her direkte fra talen, som kan findes transkriberet på Statsministeriets hjemmeside:
"Vi skal gøre alle til fremtidens vindere. Det er mit budskab i aften."
"Vi skal gøre alle til fremtidens vindere. Det har vi en historisk chance for lige nu, hvor vi er helt ude af den økonomiske krise."
"Vi skal gøre alle til fremtidens vindere. Godt nytår!"
Der er ingen tvivl om, at Lars Løkke Rasmussen satte vi'et i centrum.
At det bliver gjort på en temmelig meningsløs måde, er så en anden sag.
Hele talen er meget fokuseret på "vi" og især talens hovedbudskab er fokuseret på vi. Som du kan læse sort på hvidt ovenfor.
Men kan Mette Frederiksen høre hvad Løkke siger? Kan hun læse? Man skulle ikke tro det. Se bare her, hvad hun skriver som reaktion på talen:
Lars Løkke sagde faktisk lige præcist alt det, Mette Frederiksen her påstår, han ikke sagde.
Han var meget kollektivt orienteret. "Vi"-orienteret. Fællesskabsorienteret. Solidaritetsorienteret.
Men det må også være svært at være socialdemokrat for Socialdemokraterne, når Venstre har deres egen af slagsen som formand.
Endda i en betydeligt mere begavet udgave.
Update: Jeg tror ikke, Mette Frederiksen er så dum. Jeg tror, hun er påtaget forarget.