Få mere ud af Folkets Avis – bliv abonnent. Se mulighederne her – fra kun 1 krone om dagen og op, alt efter behov og formåen

SKAT: Hvad nu hvis det ikke var RØD blok eller BLÅ blok – hvad nu hvis det var selve systemet den er gal med?

Primære faneblade

Lige nu har medierne travlt med at placere ansvaret for de store skandaler i SKAT. Og ganske forudsigeligt ser de verden i kun to farver: Rød og blå

På Folkets Avis ser vi ikke verden i rød og blå. Vi ser den i mange flere farver.

Vi er ikke så dumme at tro, at skatteskandalerne enten kan tilskrives rød eller blå blok.

Det slagsmål overlader vi til resten af den danske presse og de politiske spindoktorer som kører den om deres lillefingre. Og de politiske ungdomsafdelinger som er på nogenlunde samme niveau modenhedsmæssigt.

Sandheden er, at SKAT er en bundrådden konstruktion. Rådden til benet.

Det er altså selve institutionen - selve systemet - den er gal med. Om flertallet i Folketinget så på et givet tidspunkt er rødt eller blåt er mindre afgørende.

Det er forbandet vigtigt at forstå. Så jeg gentager det:

Det er altså selve institutionen - selve systemet - den er gal med.

Politikerne har gennem årtier gjort lovgivning i skattespørgsmål stadigt mere kompliceret.

Først blev borgerne hægtet af.

Så blev SKAT det selv.

Jeps. SKAT kan simpelthen ikke længere overskue området. Det er en offentlig hemmelighed.

Politikerne kan naturligvis heller ikke overskue det. Derfor kan de lige så godt sætte en ung, uprøvet amatør til at være formand for skatteudvalget. Der er alligevel ingen på Borgen som kan finde hovede og hale i området.

Eller lade unge politikere være skatteministre og skifte dem ud hurtigere end skidt fra en spædekalv. Det gør ingen forskel. For SKAT er i udu. Fundamentalt.

Så det der nu er sket, er, at man har skabt et monster af bureaukrati, hvor kun de allerstørste virksomheder med en hær af professionelle rådgivere kan være med.

Hold nu bøtte, hvor har politikerne og SKAT godt af det.

Man forsøgte at plyndre folket, og lykkedes med det. Stadigt flere skatter og afgifter. Fælder over alt.

Og nu er politikerne og SKAT så selv faldet i de fælder, man satte op for borgerne.

Karma!