Gå til hovedindhold

"Vi er ikke kun en institution for kvinder" lovede ny chef - siden da har blot 3 procent af KVINFO's opslag omhandlet mænd

Kildemedier

Netmediet Reelligestilling.dk har lavet en fin statistik over KVINFO's Facebook-aktivitet, siden Kvinfo-chefen i foråret kundgjorde at Kvinfo skam ikke kun handlede om kvinder.

Denne opgørelse fra Reelligestilling.dk's side stemmer nøje overens med de undersøgelser, vi her på Folkets Avis selv har lavet. Blandt andet af artikler på Kvinfo's hjemmeside.

På Folkets Avis har vi også noteret os at Kvinfo har afvist at omtale årtiets væsentligste film om mænd og køn. Uden at kunne give nogen ordentlig forklaring på hvorfor.

Begge dele giver at meget klart indtryk af at Kvinfo i langt, langt, langt højere grad beskæftiger sig med kvinder end med mænd. Og at man, når man endelig beskæftiger sig med mænd, ofte gør det nedladende eller useriøst.

Kvinfo er naturligvis i sin gode ret til at føre kønskamp for kvinderne.

Men er det virkelig skatteborgernes opgave at finansiere Kvinfo's ensidige kønskamp, som vel egentligt mest af alt bidrager til at grave grøfterne dybere mellem kvinder og mænd i Danmark.

Hvorfor skal vi tvinges til at betale for det over en skat som i forvejen er alt for høj?

I forbindelse med sin tiltræden i foråret udtalte den nye direktør for Kvinfo, Henriette Laursen, til Information, at KVINFO var sat i verden for at varetage begge køns interesser.

Man skal være mere end almindeligt naiv for at tro på dette.

Læs hele artiklen og få alle tal hos Reelligestilling.dk her.

Kom med

I mere end et årti har Lennart Kiil leveret sandhed, nuancering og perspektiv med præcision og lidenskab. Som chef og redaktør for Folkets Avis, Danmarks banebrydende borgerjournalistiske medie, har han ufortrødent gået oplysningens ærinde og trodset modstand og økonomiske vanskeligheder.

Invester i ærligt, indsigtsfuldt og originalt indhold, og stå bag en fritænker, der er kendt for kompromisløs research og frygtløs sandhedssøgning.

Bliv abonnent