Gå til hovedindhold

Fejrede prorektor Lykke Friis lige en politisk motiveret fyring her? Vurder selv.

Sagen om Google-medarbejderen der blev fyret fordi han satte spørgsmålstegn ved den feministiske dogmatik om kvinder i IT-branchen, har ikke fået megen omtale i de danske medier.

Ikke desto mindre reagerede prorektor ved Københavns Universitet på den udenlandske omtale af sagen. Først re-tweetede Lykke en opfordring til at fyre manden.

[[{"fid":"2728","view_mode":"default","fields":{"format":"default","alignment":"center","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Screenshot","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Screenshot","field_billede_navn[und][0][value]":""},"type":"media","field_deltas":{"1":{"format":"default","alignment":"center","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Screenshot","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Screenshot","field_billede_navn[und][0][value]":""}},"attributes":{"alt":"Screenshot","title":"Screenshot","class":"media-element file-default media-wysiwyg-align-center","data-delta":"1"}}]]

Og senere da manden så var blevet fyret, lavede Lykke Friis følgende opdatering på Twitter:

[[{"fid":"2730","view_mode":"default","fields":{"format":"default","alignment":"center","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Screenshot fra Twitter","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Screenshot fra Twitter","field_billede_navn[und][0][value]":""},"type":"media","field_deltas":{"2":{"format":"default","alignment":"center","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Screenshot fra Twitter","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Screenshot fra Twitter","field_billede_navn[und][0][value]":""}},"attributes":{"alt":"Screenshot fra Twitter","title":"Screenshot fra Twitter","class":"media-element file-default media-wysiwyg-align-center","data-delta":"2"}}]]

De fleste mennesker har nok tolket tweetet sådan at Lykke Friis er glad for fyringen. Det lægger brugen af smileys op til.

Lykke Friis selv siger dog i en kommentar på Facebook, at man ikke skal lægge så meget i hendes tweet.

Tolkningen er hermed lagt ud til læseren hvor den også retteligt hører hjemme.

Tilbage til sagen om den fyrede medarbejder:

Hvad havde han egentligt gjort som var så slemt?

Jo, den feministiske dogmatik siger at det, at der er færre kvinder end mænd som arbejder med IT og teknologi, er udtryk for at kvinder diskrimineres og oplever negative stereotyper inden for disse fag.

Det har den fyrerede mand ikke benægtet. Han har blot suppleret den feministiske forklaringsmodel med en anden som er mere biologisk. Han hævdede at "underrepræsentationen" også til dels kunne skyldes andre ting end diskrimination.

Blandt andet at de de to køn fra naturens side i gennemsnit er lidt forskelligt disponeret i forhold til hvad der typisk interesserer dem.

BAM!

Hvaaaaad?

Biologiske forklaringer?

Så satte det store feministiske fyringsmaskineri ellers i gang. For feminister accepterer ikke biologiske forklaringer - ikke engang som del-forklaringer som kan virke sideløbende med deres egne.

Så derfor blev manden fyret for "uunderbyggede antagelser" om køn.

Sagen er blot, at hans antagelser er mindst lige så godt underbyggede som feministernes egne antagelser.

Og hvornår er en feminist sidst blevet fyret på grund af "uunderbyggede antagelser om køn". Såsom at forskelle i fordelinger skyldes enten diskrimination eller stereotyper?

Eller at køn er en social konstruktion uden biologiske komponenter?

Næ, nej. Den slags antagelser må man gerne gøre sig og udbrede og bruge til politisk aktivisme på en arbejdsplads.

Og man må få de folk, som udfordrer disse antagelser, fyret.

Enhver der kan tænke selvstændigt, kan se, at det er fuldstændig uholdbart at ønske et andet menneske fyret alene fordi dette andet menneske fremfører en supplerende forklaringsmodel i forhold til den man selv er tilhænger af.

Det er simpelthen totalitært at tage levebrødet fra et andet menneske alene af den grund at han ikke deler ens opfattelse af verden 100 procent.

Men sådan er den moderne feminisme desværre. Den er ekstremt intolerant over for alternative og supplerende forklaringer.

Og netop denne intolerante og rent ud sagt åndssvage feminisme er ved at ødelægge amerikanske universiteter, fordi den forhindrer fri forskning og gør alting politisk. Den censurerer forklaringsmodeller hvis disse virker fornærmende på tilhængere af feminismen.

Og nu bliver også virksomheder skadet af tosserierne.

I Danmark er det stadig hovedsageligt i akademia at denne form for feministiske intolerance har gjort sit indtog. Men slet ikke i samme omfang som i USA. Så vi kan tage det i opløbet. Hvis vi vil.

Derfor er det yderst betænkeligt, at en prorektor ved Københavns Universitet åbenbart så tankeløst og umiddelbart bakker om denne form for fyringsfeminisme. Det totalitære tankesæt som undergraver en fordomsfri tilgang til virkeligheden.

Og får folk fyret fordi de fremfører andre synspunkter.

Jeg håber virkelig Lykke Friis læser med her - og at hun tænker sig om. Og gør sig nogle overvejelser.

Den feminisme som hun viderebringer - er den nu så god?

Og er det i orden at indføre berufsverbot og holdningstyranni i virksomheder og på uddannelsesinstitutioner?

Jeg tager gerne debatten med hende eller en hvilken som helst anden person som mener, det var godt at manden blev fyret fra Google.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.