Gå til hovedindhold

Vanvid i det offentlige: Vandværksmester tjener langt mere end statsministeren

I forrige uge kunne Folkets.dk afslører, at den tidligere socialdemokratiske overborgmester Jens Kramer Mikkelsen lever en ualmindelig fornuftig tilværelse på skatteydernes regning – men han er langt fra alene.

– Lønningerne er lavere indenfor det offentlige, end de er indenfor det private.

Sådan lyder en klassisk opfattelse om lønforholdene på offentlige arbejdspladser, når talen falder på forskellen på aflønningerne i forhold til det private arbejdsmarked. En opfattelse der blandt andet skal findes i en anden udbredt opfattelse om, at fordi det er langt sværere at fyre embedsmænd end privatansatte, må de ansatte hos offentlige myndigheder finde sig i en mindre løncheck.

Folkets.dk har tidligere kunnet dokumentere, at der er tale om myter om ansættelsesforholdene indenfor det offentlige. For det er langt fra unormalt, at chefer for eksempelvis offentligt ejede aktieselskaber kan hente lønninger, som ligger på den pæne side af 2.000.000 kroner.

Det gælder fx for københavnske By & Havn, hvor den tidligere socialdemokratiske overborgmester Jens Kramer Mikkelsen inklusiv arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger tjener 2.235.000 kroner. For at forsøde tilværelsen yderligere, har han også af skatteyderne fået betalt en række dyre rejser til eksotiske destinationer.

Nu kan Folkets.dk fastslå, at den socialdemokratiske politiker langt fra er ene om både markante lønninger og rejser.

Kommunalt ansat slår Løkke med flere længder

Det drejer sig eksempelvis om direktøren for Hillerød Forsyning, der er 100% ejet af Hillerød Kommune. Et selskab som blandt andet står for forsyningen af vand i den sjællandske kommune, ligesom Hillerød Forsyning også tager sig af det lokale spildevand.

Men det er langt fra en billig oplevelse for skatteyderne, fremgår det af aktindsigter opnået af Folkets.dk hos Hillerød Forsyning. De viser at dens administrerende direktør i 2016 inklusiv arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger tjente 1.758.109 kroner, eller hvad der svarer til en aflønning langt over, hvad Danmarks statsminister kan sætte ind på lønkontoen. I runde tal tjener statsministeren om året 1.500.000 kroner, mens menige ministre må tage til takke med en aflønning i størrelsesordenen 1.200.000 kroner.

Aktindsigterne opnået hos Hillerød Forsyning viser også, at dets administrerende direktør desuden gerne gør Jens Kramer Mikkelsen følgeskab, når det handler om eksotiske rejser. Således måtte skatteyderne have pungen op af lommen, da direktøren efteråret 2015 rejste til Singapore for at deltage i en konference.

Se også:

Lars Bjørknæs er en erfaren graverjournalist som gennem årene har afsløret mange sager om frås og magtmisbrug i det offentlige system