Søndagsavisen gjorde sig sidste år den umage at afdække hvor meget danskere med forskellige indkomster betaler i skat og afgift.
Konklusionen var at en helt almindelig dansker betaler over halvdelen af sine indtægter til det offentlige gennem skatter og afgifter.
Det er også værd at nævne at selv folk med små indtægter betaler en meget stor andel til det offentlige.
For eksempel betaler små selvstændige med en indtægt på omkring 100.000 kroner om året godt 42 procent i skat. Så efter skat er der under 60.000 kroner tilbage til den selvstændige. Altså kun omkring 5000 om måneden.
Sådan er der mange selvstændige, der lever i Danmark. Vi skrev tidligere om en af dem her på Folkets Avis. Han hed Finn og tjente over tre år kun i gennemsnit 114.000 om året og havde således efter skat kun cirka 65.000 til at bo og leve for om året. Lidt over 5000 om måneden.
Så mens det er rigtigt, at vellønnede betaler mere i skat i absolut forstand - som vi ofte hører i medierne - så er det også værd at huske på, at folk med en meget lille indtægt betaler en meget stor andel af denne i skatter og afgifter her i landet.
I forhold til små selvstændige kunne man overveje at droppe kravet om at AM-bidrag også skal betales af indtægt fra selvstændig virksomhed. AM-bidrag er primært noget der handler om ting på arbejdsmarkedet som kommer lønmodtagere og ikke så meget selvstændige til gode.
Og AM-bidrag rammer i modsætning til andre skatter på indkomst allerede fra først tjente krone.
Det er også værd at nævne at folk på overførsler slipper for AM-bidrag som det er nu, men det gør små selvstændige med meget begrænset indtægt altså ikke.
Her på Folkets Avis vil vi fortsætte med at skrive om selvstændiges vilkår.
Og vil vi fortsætte med at skrive om misbrug af skatteydernes midler.
Når det offentlige lægger beslag på halvdelen af vores indkomst og endda gør et stort indhug i selv de mindste indkomster, så er det særdeles relevant og se på om pengene forvaltes ansvarligt.
Et eksempel på at pengene ikke forvaltes ansvarligt er mediestøtten - som Folkets Avis har valgt ikke at modtage. Mediestøtten er i praksis en overførsel fra almindelige danskere med gennemsnitlige indkomster til journalister og mediebosser med lønninger i den høje ende af skalaen.
De høje direktørlønninger i det omfattende offentlige bureaukrati i Danmark er også med til at presse skatteprocenterne op - og det er projektmageri og frås med skatteydermidler generelt set også.