Folkets Avis har og vil - så længe jeg er ved roret - have sit primære fokus på forholdet mellem borger og stat.
Men det er efterhånden meget svært at komme uden om et par andre forhold som trænger til eftersyn.
Og sagen er yderligere, at der måske er en dybereliggende kulturel årsag til at staten efterhånden blander sig i mere og mere og behandler os som pattebørn i en vuggestue.
Nu er der intet i vejen med vuggestuer som sådan. Man skal bare ikke indrette samfundet som en.
Staten blander sig i mere og mere. Og samtidig gør emsige politiske aktivister det samme.
Helt fra det temmeligt harmløse og ligegyldige, som når en kvinde ser et skilt i LEGOLAND som hun kræver pillet ned, fordi hun ikke bryder sig om det.
Hun kunne jo også bare lade være at tage i LEGOLAND, men nej - alle andres oplevelse skal ændres efter hendes foreskrifter.
Desværre begrænser denne tendens sig ikke til kvinder der er ærgerlige over skilte i LEGOLAND.
Samme tendens ser vi når for eksempel forskellige enkeltpersoner og grupper i samfundet kræver censur af bøger eller gamle film. Det har især Sverige måttet døje en del med.
Vi ser også tendensen når universitetsstuderende vil sammensætte pensum ud fra deres egne identitetspolitiske kriterier i stedet for de mere faglige.
Og på højere uddannelser i USA når studerende der kræver trigger warnings og frabeder sig at blive "udsat" for tekster som de selv på den ene eller anden måde måtte opfatte som krænkende eller fornærmende.
Feminister vil også fratage mænd retten til at opleve sig udsat for sexisme eller føle sig objektiviseret. Det er nu kommer så langt at bestemte ideologiske grupper vil bestemme, hvad andre må sige eller endda føle.
Læg dertil hele den institutionaliserede feminisme som gennem det omfattende offentlige system vil bestemme hvordan forældrene skal dele barslen imellem sig.
Eller hvordan virksomhederne skal sammensætte deres bestyrelser - ikke efter eget valg, men efter bureaukratisk definerede feministiske idealer om lige fordeling på køn - eller i hvert fald ikke et overtal af mænd.
Det samme sker på visse universiteter med ordren 'vælg altid en kvinde' når en stilling skal besættes. Meritokratiet og selvstyret erstattes med ideologi og top down styring af hele showet.
Denne her tendens til at ville trække sine egne idealer ned over alt og alle er i tiden meget stærk. Alt skal indrettes efter den feministiske skabelon. Altså lige undtagen alle de farlige og beskidte jobs. Dem må mændene gerne beholde for sig selv.
Feminismen er blevet totalitær.
Det er en frygtelig totalitær tendens der overalt i praktisk konsekvens ophæver skellet mellem det private og det politiske.
Spørgsmålet er om Folkets Avis skal åbne en flanke mere og tage kampen der også.
For tag ikke fejl. Den kamp skal tages.
Ellers går det kun en vej.
Nedbrydelsen af skellet mellem privat og politisk kan næppe adskilles fra statens stadigt mere omfattende indgriben i borgernes privatliv. Og når emsige hystader så oveni går det ondes ærinde som nyttige idioter, så går det alt for hurtigt den forkerte vej. Fagre Nye Verden.
Hvad siger I læsere?
Skal vi bruge nogle ressourcer på at tage kampen mod de emsige hystader M/K i civilsamfundet også?
Eller skal vi holde os strengt til kampen imod selve det etablerede system?