Gå til hovedindhold

Du virker lidt udkørt, Tulle

Af Lennart

I Danmark har vi verdens højeste skattetryk.

Men Dansk Folkeparti ønsker ikke at lette skattebyrden på det danske folk. Tværtimod.

Det beviser partiet igen og igen.

Som en vrangvillig og trodsig lille tumling er Dansk Folkeparti med Kristian Thulesen Dahl i spidsen altid på tværs, når talen falder på at lade de hårdt prøvede danskere beholde nogle flere af deres egne surt tjente penge selv.

Under Kristian Thulesen Dahls ledelse er Dansk Folkeparti blevet et bagstræberisk parti - og et parti der end ikke leverer på sin egen og eneste mærkesag:

På den ene side formår Dansk Folkeparti ikke længere at få gennemført en stram indvandrings- eller udlændingepolitik.

På den anden side er partiet efterhånden mere socialistisk anlagt end mange af partierne i venstre del af folketingssalen.

Det er, kort sagt, tydeligt, at Tulle egenligt er både træt og mæt af politik.

Han har vel også været i netop politik næsten hele sit voksne liv.

Der kommer derfor intet nyt længere fra den kant, og der er intet ønske om at udvikle Danmark eller berede nationen på fremtidens udfordringer.

Måske var det på tide, at Tulle fandt noget andet at lave end politik.

Danmark har hverken behov for et parti eller en partileder som vil fastholde det kvælende høje skattetryk for enhver pris.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.