Det omfattende bureakrati i Danmark i Danmark bliver ofte kritiseret.
Denne kritik kommer ofte frem i pressen når forskellige faggrupper i det offentlige lufter deres frustration over at skulle udfylde alverdens skemaer i stedet for at bruge tiden på at hjælpe borgerne i samfundet.
Det er en vigtigt kritik.
Men der er også et andet problem med bureaukrati i Danmark som er lige så væsentligt, men som ikke får ret meget opmærksomhed i presse.
Nemlig bureaukratibyrden på selvstændige og på virksomheder.
30.000.000.000 kroner koster det alene på virksomheds-siden at skulle håndtere det bureaukrati som stat, kommuner, regioner og andre dele af det offentlige system underlægger virksomhederne.
Årligt.
30 mia årligt er rigtigt mange penge. Men alligevel er det ikke noget vi hører om i pressen da det "kun" rammer virksomhederne. Hvad pressen så lige glemmer er at det i virkeligeheden rammer forbrugerne og Danmarks konkurrence-evne også og dermed gør os alle fattigere.
Ud over de 30 mia skal lægges de ressourcer systemet bruger på behandlingen af de mange data. Systemets arbejde er naturligvis noget skatteyderne betaler for. Og virksomhederne betaler igen gennem selskabsskatten.
De lønudgifter, som skatteyderne afholder på system-siden i form af medarbejdere som skal behandle de mange indkomne data, skal altså lægges oveni så det samlede samfundsøkonomiske tab ved bureaukratiet bliver langt større.
Og her skal man endda huske på at 30.000.000.000 kroner om året var noget danske selvstændige og virksomheder for nogle år siden brugte på de administrative byrder pålagt af det offentlige bureaukrati. I dag er tallet sandsynligvis endnu højere.
Disse omfattende byrder dræner mange virksomheder for ressourcer hvert år og gør mennesker ulykkelige og produkter dyrere.
Lad os få noget mere fokus på det.