Gå til hovedindhold

Det dobbelte bureaukrati

Af Lennart

Bureaukratiet er altid mindst dobbelt.

Med det mener jeg at der er mindst to aktører:

Dem der pålægger bureaukrati og dem der pålægges bureaukrati.

Det kan være det offentlige som pålægger det private at redegøre for dit og dat og så skal det offentlige så igen evaluere resultaterne.

Det betyder hver gang at der er mennesker mindst to forskellige steder der skal bruge tid på arbejde som ikke skaber værdi - som ikke er det egentlige arbejde.

Det ser vi for eksempel omkring "ligestilling" hvor det offentlige pålægger virksomheder at redegøre for fordelingen og lønforhold på køn.

Det går der så meget tid med på begge sider af hegnet.

Eller det kan være staten som pålægger kommunerne at redegøre for dit og dat.

Eller det kan være Danmarks statistik der pålægger myndigheder eller virksomheder at indlevere en lang række tal og detaljerede oplysninger som tager lang tid at skaffe og systematisere.

Alle disse mange tidskrævende processer kræver det dobbelte bureaukrati.

Nogen til at kommandere og andre til at adlyde.

Så når vi tænker på bureaukrati, skal vi altid huske på at omkostningen er meget større end den ser ud til at være på overfladen.

For det handler ikke bare om at der sidder bureaukrater i det offentlige.

Det handler også om at virksomheder og myndigheder bliver nødt til at ansatte andre bureaukrater for at opfylde de første bureaukraters krav.

Derfor er et bureaukratisk krav eller en ny bureaukratisk lov en slags domino-effekt af værdispild. Og man skal altid overveje meget nøje om en lov medfører øget bureaukrati før man vedtager den.

Og reelt er bureaukratiet da også ofte mere end dobbelt.

Tænk bare på EU-vedtagelser som så skal omsættes i dansk lov i Folketinget der videre skal forvaltes ude i kommunerne hvor virksomheder så skal indberette dit og dat og medarbejderne svare på spørgeskemaer.

Bureaukrati øger tidsspildet helt fra loft til kælder. I alle lag.

Så bureaukrati skal tages alvorligt.

Ellers spreder det sig mere end ukrudt. Og det er mindst lige så drænende for det initiativ, vi vil have til at spire og gro i Danmark.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.