Gå til hovedindhold

Det nyfigne system

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

I ordbogen under 'nyfigen' gives følgende definition:

upassende nysgerrig, især med hensyn til andre menneskers færden og privatliv

Det synes at være et rammende begreb i forhold til den fremfærd borgerne konfronteres med i deres omgang med det offentlige system.

For hvor meget skal systemet egentligt vide om os? Hvor meget skal det blande sig i vores private liv?

Når man får børn, så opdager man at grænserne har rykket sig for hvad der fra systemets side bliver opfattet som privat.

Det er stort set intet.

Om man for eksempel er ryger, hvad man vejer og hvor høj man er - det opfattes som relevant i forhold til ens børn i skolen eller andre institutioner.

Nu skal det her ikke misforstås. De mennesker som sidder i systemet er utroligt søde og velmenende. Men de er også ofte meget fokuserede på deres eget område.

Data og information kan hurtigt finde vej rundt forskellige steder i det offentlige. Eller de kan hackes og komme på forkerte hænder i kriminelle miljøer.

Når først man har afgivet data og informationer, så er man ikke længere herre over dem - og man har ingen garanti for hvad de bruges til.

Den tåler vist lige en gentagelse:

Når først man har afgivet data og informationer, så er man ikke længere herre over dem - og man har ingen garanti for hvad de bruges til.

Det offentlige har ikke ligefrem den bedste track record i forhold til at passe på personlige informationer, det har indsamlet, om borgerne.

Når udviklingen så går i retning af at det private rum indsnævres og systemet hele tiden udvider sine beføjelser og samler flere data på os, så skal der være en debat om denne udvikling. Så skal denne udvikling belyses.

Hvilke informationer har det offentlige et reelt behov for at indsamle om os?

Det er hovedspørgsmålet!

Databeskyttelse og databenyttelse er problematikker som først opstår herefter.

De fleste borgere og ikke mindst de fleste forældre er travle mennesker. Der skal løbes stærkt når det hele skal nås. Derfor er endnu et spørgeskema ofte bare noget der skal udfyldes i en fart.

Får man lige tænkt over om det nu er relevant for systemet med de oplysninger, man sidder og skriver ind i skemaet? Eller fylder man bare hurtigt ud efter bedste evne og klikker 'indsend' og glemmer alt om det?

Hvor mange data og oplysninger ligger systemet så inde med om en? Før man ved af det, er det ret mange.

Lad os rejse debatten!

Lad os få rettet et kritisk søgelys mod udviklingen!

Man kan sige at grænsen mellem privat og offentligt er til forhandling (om den overhovedet burde være til forhandling er et helt andet spørgsmål). Og at den private side ikke er særlig velorganiseret eller repræsenteret i pressen, som i det store hele er købt af systemet.

Derfor er grænsen hele tiden blevet rykket hen imod at systemet med dets hær af bureaukrater fylder mere og de private rum, vi har for os selv, fylder mindre.

Her ligger en opgave for et medie som Folkets. For hvis ikke den udvikling bliver sat på dagsordenen, så er der ikke meget privatliv tilbage om ti år.


Systemet spørger far: Hvordan gik din graviditet?


 

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.