Gå til hovedindhold

Trælse tal: Skat på indkomst nu HØJERE end da Løkke-regering tiltrådte

Man er sin egen lykkes smed.

Lyder et liberalt og borgerligt motto. Men i Danmark er man først og fremmest smed for staten og resten af den overdimensionerede offentlige sektor.

Og Lars Løkke Rasmussen har ikke formået at sænke skatten så almindelige danskere får lov at beholde mere af deres lønindkomst selv.

Faktisk er indkomstbeskatningen steget under V, K, og LA med Dansk Folkeparti som støtteparti.

Det fremgår af et dokument som skatteminister Karsten Lauritzen har udfærdiget til skatteudvalget.

I dag skal man altså aflevere en større andel af sin løn til det offentlige end man skulle inden den borgerlige regering tiltrådte i 2015.

Det skal dog siges til regeringens forsvar at det samlede skattetryk er faldet en smule i samme periode. Det kommer vi tilbage til.

For sådan noget med skatter og afgifter er jo noget der fylder meget i debatten. Liberal Alliance slår sig op på at "ingen kæmper hårdere" for skattelettelser.

De Konservative vil også gerne profilere sig på lavere skatter og afgifter, omend det hos dem fylder lidt mindre.

Venstre hører vi ikke så meget til længere på det område. Venstre er blevet et systemparti.

Og endelig har Dansk Folkeparti stort set modarbejdet regeringens forsøg på at lempe på skatterne.

Men hvad nu hvis vi tager afgifterne med i beregningen. Hvordan ser det så ud? Liberal Alliances store sejr har jo uden tvivl været de markante afgiftslettelser på biler.

Jo, samlet set er skattetrykket faldet fra ca 47 pct. i 2015 til 45 pct. i 2018. Men det er nok mest noget man har oplevet hvis man har købt bil i perioden.

Eller på anden vis forbrugt nogle af de varer som regeringen har lettet afgifter på. Hvis man for eksempel drikker en del alkohol, så slipper man også billigere i dag end for fire år siden.

Så man kan sige at regeringen samlet set har gjort det dyrere at arbejde og billigere at drikke alkohol og køre bil.

Man burde nok overveje hvilke incitamenter man giver borgerne.

Kom med

I mere end et årti har Lennart Kiil leveret sandhed, nuancering og perspektiv med præcision og lidenskab. Som chef og redaktør for Folkets Avis, Danmarks banebrydende borgerjournalistiske medie, har han ufortrødent gået oplysningens ærinde og trodset modstand og økonomiske vanskeligheder.

Invester i ærligt, indsigtsfuldt og originalt indhold, og stå bag en fritænker, der er kendt for kompromisløs research og frygtløs sandhedssøgning.

Bliv abonnent

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.