Vi blev ellers lovet svar tidligere – men nu har ministeren ombestemt sig.
Der er gået mere end et halvt år siden jeg først stillede spørgsmålene til ligestillingsminister Eva Kjer Hansen.
Så lad os starte med at genopfriske hukommelsen. Lad os allerførst lige så hvad sagen drejer sig om.
Det hele startede med at ligestillingsministeren ville igangsætte et arbejde som skulle skifte mandlige ledere ud med kvindelige - dengang lød det:
Ligestillingsministeren vil nu sætte et arbejde i gang og undersøge, hvordan kommuner, regioner og statslige institutioner kan blive motiveret til at arbejde bedre med at rekruttere flere kvinder.
Altså ville ministeren sætte gang i en eller anden form for bureaukratisk proces som skulle "motivere" den offentlige sektor til at rekruttere flere kvinder særligt til lederstillinger.
Man kunne indvende at fokus måske burde være på at få ansat de dygtigste og ikke kun dem med en tissekone. Men det er nok for meget at forlange af et medlem af Venstre, Danmarks "liberale" parti.
Nå, men fordi ministeren ville lægge pres på den offentlige sektor i forhold til at skifte mandlige ledere ud med kvindelige, formulerede jeg en række spørgsmål som jeg samtidig sendte til ministeren. De løg sådan her.
1) Kvinder, der ender som ledere i det offentlige, er det ressourcesvage mennesker? Hvis nej, hvorfor skal en borgerlig-liberal regering bruge skatteborgernes penge på at køre lige netop de kvinder i stilling til endnu højere positioner i samfundet?
2) Kan ministeren give en overbevisende, sammenhængende og logisk forklaring på hvordan et forøget fokus på køn i forbindelse med rekruttering samtidig skulle give et forøget fokus på kompetencer?
3) Vil ministeren ved samme lejlighed "sætte arbejde" i gang for at sørge for en større andel af kvinder blandt kloakarbejdere, blandt vejarbejdere og lignende stillinger i det offentlige system?
4) Hvordan hænger ministerens ide om fra centralt hold at blande sig mere i kommuner, region og andre offentlige områders rekrutterings- og ansættelsespolitik sammen med en ambition om mindre bureaukrati og mere lokalt selvstyre?
Fire ganske relevante spørgsmål skulle jeg mene. Men der kom ikke rigtigt noget svar.
Efter noget tid rykkede jeg for svar. Da lød det:
Kære Lennart Kiil,
Tak for din henvendelse. Vi beklager vores sene reaktion og vender tilbage med svar på dine spørgsmål snarest.
Med venlig hilsen
Anna Munck
Der blev altså lovet et snarligt svar på spørgsmålene.
Men så gik der yderligere nogle måneder uden svar. Og så rykkede jeg igen. Nu kom "svaret" hurtigt:
Hej Lennart,
Tak for din henvendelse. Det har ministeren desværre ikke mulighed for.
Mvh
Morten Kaus
Nå, nu har ministeren pludselig "ikke mulighed" for at svare.
Sandheden er at ministeren har haft mere end et halvt år til at svare på spørgsmålene, men øjensynligt ikke ønsker at svare på dem.
Først forsøgte man at trække tiden, og da jeg vedblev med at rykke, så siger man ganske enkelt at man ikke har mulighed for at svare.
Men det er tydeligvis ikke evnen der volder problemer, men viljen til at svare som bare ikke er tilstede.
Sagen er jo også den uheldige for Eva Kjer Hansen at det "arbejde", hun har sat i gang, ikke kan forliges med en liberal og meritokratisk tanke om at flid og talent skal vægtes højere end om man tilfældigvis er født med det ene eller andet kønsorgan.
Som jeg tidligere har skrevet - jo bedre dine spørgsmål er, jo sværere at få et svar på dem.
Politikerne og deres spin-doktorer er vant til at bruge medierne og journalisterne som kanaler for deres egne budskaber og i deres egen interesse.-
Men når der så kommer en som mig, der ikke spiller med på de præmisser, så klapper de i som østers.
Dermed kan pressen i Danmark ikke udfylde sin rolle som borgernes vagthund og er for det meste af pressens vedkommende blevet til politikernes lydige skødehund.
Men hvad gør vi nu når ministeren nægter at svare?