Gå til hovedindhold

"Klokken 6.30 i morges blev jeg vækket af seks politibetjente"

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Dansk blogger anholdt under mystiske omstændigheder.

Angiveligt er den danske blogger Steen Raaschou, kendt fra snaphanen.dk, blevet arresteret tidligere på dagen af ikke mindre end 6 politibetjente.

Politiet konfiskerede også hans computere.

Det skriver flere personer i hans omgangskreds på Facebook.

Heriblandt Aia Fog fra Trykkefrihedsselskabet.

På Facebook skriver hun i en offentlig opdatering:

Steen Raaschou er til morgen kl. 6.30 blevet vækket af 6 betjente, der førte ham bort i håndjern og beslaglagde hans computere - angiveligt under samme sigtelse som Jaleh Tavakoli.

Jaleh Tavakoli er den kvinde som for nylig blev omtalt i flere medier efter at social myndigheder truede med at tage hendes plejebarn som følge af Tavakolis politiske engagement.

Steen Raaschou har dog også haft mulighed for selv at kommentere på sagen. Det gør han i et blogindlæg netop på Snaphanen.dk. Her skriver han under overskiften

 Anholdt og out of office

Klokken 6.30 i morges blev jeg vækket af seks politibetjente. Da det gik op for mit søvndrukne hoved, hvad der foregik, var min første tanke, for jeg var mig ikke bevidst at have gjort noget kriminelt: »Nogen måtte have bagtalt Josef K., thi uden at han vidste af at have gjort noget ondt, blev han en morgen arresteret.«

Dette er naturligvis en henvisning til Kafkas berømte mareridsagtige roman Processen.

Hen beretter videre om beslaglæggelsen af arbejdsudstyr:

Af interesse for Snaphanen og læsere, er at politiet har beslaglagt alle computere, harddiske og SD kort i nogle måneder. Dette skrives på en lånt Chromebook.

Jeg vil prøve at følge op på sagen.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.