Lars Bjørknæs har besøgt EU og Bruxelles. Her er blandt andet et kontor som har som opgave at udføre fattigdomsbekæmpelse - kontoret huser højtlønnede bureaukrater som skal løse opgaven.
Men ikke langt derfra må fattige overleve på gaden under helt andre betingelser.
Bruxelles er EU's hovedstad, hvor tusindvis af højt lønnede bureaukrater lever en beskyttet tilværelse. Sådan er det dog langt fra for dem, de ellers erklærer at kæmpe for.
I Danmark har det de seneste år trukket overskrifter, når der er blevet udbetalt gyldne håndtryk til embedsmænd – uanset om de er fortsat i deres egne stillinger eller ej. Sådan var det eksempelvis da den tidligere socialdemokratiske overborgmester i København, Jens Kramer Mikkelsen, forsommeren 2018 modtog et gyldent håndtryk på 5.2 millioner, efter at han var blevet fyret fra det kommunalt finansierede By & Havn. Eller hvad der svarer til, at han fik udbetalt to års løn i forbindelse med sin afsked fra selskabet, som under hans ledelse har kørt med milliardunderskud.
Men Jens Kramer Mikkelsens aflønning hos By & Havn er dog intet i forhold til de lønninger, som bliver udbetalt af EU-systemet. Uanset meget store problemer med at få adgang til gagernes størrelser, kunne engelske Daily Express således tidligere på året melde, at hele 4.000 embedsmænd hvert år tjener mere end den tyske kansler, Angela Merkel. Svarende til at de 4.000 embedsmænd har en aflønning, der minimum er på 290.000 euro om året – eller 2.165.720 kroner.
En indtjening der også gør, at trafikken i Bruxelles er fyldt med biler i en prisklasse, som kun sjældent ses i Danmark.
Alternativ overnatningsformer for EU's fattigste
Det var i hvert fald det indtryk, som Folkets Avis fik med sig hjem fra vores besøg i Bruxelles i slutningen af maj og begyndelsen af juni. En tur der ikke kun gav et indblik i en noget speciel arbejdskultur hos EU's anti-korruptionskontor OLAF, men også i den virkelighed som mange af Bruxelles indbyggere er ramt af – hvis ikke de som EU's embedsmænd har en indtjening i millionklassen.
Afstanden mellem Bruxelles fattigste og millionærerne ansat i EU-systemet, er i bogstaveligste forstand meget lille. For en af de pladser i Bruxelles som er hårdt ramt af tilsyneladende rumænske immigranter er Espl. de l'Europe, hvor der i de dage Folkets Avis opholdt sig i den europæiske hovedstad, var fyldt godt op med hjemløse.
Espl. de l'Europe ligger i et område kun godt tre kilometer sydvest for kommissionsområdet. Og altså dermed ikke langt fra den del af EU som skal tage sig af fattigdomsbekæmpelse - eller "poverty reduction", som det hedder på engelsk.
Det fine kontor hedder intet mindre flot end Generealdirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling. Og har et stort anlagt fattigdomsbekæmpelsesprogram. Det er en enorm bygning med spejlvinduer og store facader.
Få kilometer borte, omkring Espl. de l'Europe, er der ikke ligefrem samme komfort som EU-bureaukraterne er vante med. Herude lever folk tværtimod på gaden.
Flere af dem sov på bænke under en bro, ligesom andre immigranter gjorde brug af overnatningsformer, som langt fra lever op til den 5-stjernede standard, bureaukraterne er vant til. Nemlig en fast parkeret bus, hvor mandlige immigranter sov om natten – for efterfølgende at forlade det midlertidige logi om morgenen.
Parkeringspladsen hvor bussen står fast placeret, ligger kun få kilometer fra det kontor, som ellers har til opgave at sørge for, at der ikke er hjemløse indenfor EU's grænser – nemlig EU's kontor til bekæmpelse af fattigdom.