Flest kvinder vil gerne være sygeplejersker. Flest mænd gerne ingeniører.
Det vil feminister gerne lave om på. Samtidig vil de gerne udligne lønnen så sygeplejersker kommer til at tjene "det samme" som ingeniører.
I Danmark vælger vi i forvejen meget ud fra lyst fordi lønforskellene efter skat er så små.
Gør man lønforskellen endnu mindre, så gør man også også incitamentet til at tilsidesætte lystprincippet endnu mindre.
Og så vil kønnenes naturlige inklinationer træde endnu tydeligere frem.
Hvis lønnen er den samme, så kan man jo ligeså så godt vælge det man har mest lyst til.
Jeg skærer det lige ud i pap: Hvis en person egentligt helst vil arbejde med mennesker, hvad skal der så til for at denne person vælger at arbejde med maskiner i stedet?
Der skal en betydelig lønkompensation til.
Hvis ikke man kan arbejde med det man helst vil arbejde med, så er det da rart i det mindste at få en højere løn for at arbejde med noget andet.
Så jo mere lige man gør lønnen, jo mere ulige vil kvinder og mænd fordele sig på fag.
Jo mere lystbetonet valget bliver, jo tydeligere vil de underliggende kønsforskelle træde frem.
Jo færre begrænsninger, jo større forskellighed. Det er mange år siden jeg skrev om dette første gang: Blandet andet her under titlen Bryggers paradoks.
Feministerne kan ikke blæse og have mel i munden. En stor del af dem er simpelthen ikke i stand til at begribe dette.