Folketingets store fjols vil føre an i anti-Trump demonstrationer.
Donald Trump har meldt at han lægger vejen forbi Danmark.
Men langt fra alle er begejstrede for at få besøg af den amerikanske præsident som almindeligvis regnes for verdens mægtigste mand.
Kult-lederen Uffe Elbæk skriver for eksempel således på twitter:
Stakkels, stakkels kommunikations-medarbejder i Statsministeriet der fik til opgave at formulere, at Trump selvfølgelig er meget velkommen i Danmark. For hvem i hele DK ønsker at få uventet besøg af...Trump? Uanset hvor meget kaffe der er på kanden.
Men det er nu i den milde ende. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti siger til DR at han
står i forreste række i de demonstrationer, der skal afholdes imod ham, og deltager gerne i at organisere dem.
Hønge karakteriserer Trump således
han er samtidig en kvindehader, en klimafornægter og vel også racist
Gad vide om Hønge er klar over at arbejdsløsheden især blandt kvinder, latinoer og sorte er lavere under Trump end snart på noget andet tidspunkt i nyere amerikansk historie?
Nå, men det egentligt latterlige her er at et Folketingsmedlem vil gå på gaden og demonstrere.
Hvor er det dog latterligt at en folkevalgt som har direkte magt og mandat render rundt som en anden dum teenager og skaber sig tosset i gaderne over et officielt statsbesøg fra verdens mest betydningsfulde demokrati.
Under valgkampen lovede Hønge "Ikke mere pis".
Men så var der lige det store vælgerbedrag fra hans side. Så BIOS-sagen hvor han spillede en mildest talt uheldig rolle. Og nu det her.
Er der snart andet end pis og papir fra den kant?
Karsten Hønge får jo Uffe Elbæk til at virke afdæmpet og fornuftig i sammenligning.
Nå, men Trump er nok ret ligeglad. Og på et eller andet plan burde vi andre jo være det samme.