Der er noget kult-agtigt over Alternativet med Uffe Elbæk som den ubestridte leder.
Man kan vel nærmest sige at der er noget new age over det.
Det er alle de smarte ord der kastes rundt.
Det er de skøre danse og sex-gynger til møderne.
Det er den finpudsede grønne overflade.
Men lige under gemmer sig en vilje til magt. Og i praksis en ret traditionel elitisme.
Vi har samlet følgende syv artikler, som du kan dykke ned i hvis du vil have en forståelse for hvorfor du nok bør overveje at sætte dit kryds et andet sted.
Lad os tage fat i ordet "empatikrise".
Empatikrise er sådan et dejligt ord. Man kan kaste det i hovedet på andre - og komme til at føle sig bedre på den måde.
Empatikrise signalerer, at der er nogle særlige problemer med at sætte sig ind i andre menneskers situation - og at der derfor føres uheldig politik, som går ud over de mennesker, som har brug for samfundets hjælp.
Der er utvivlsomt noget man an kalde en "empatikrise" her i landet. Men det er IKKE den gratis medfølelse på andres regning, som Alternativet og andre står for - som er løsningen.
Det er IKKE empati, at ville "løse" sociale problemer med penge man ikke har, men som man tvangsinddriver fra andre end ens egen sociale gruppe. Det er IKKE empati, at ville "løse" sociale problemer og økonomiske problemer - ved at låne de penge, som ens børn engang skal tjene og leve af.
Det er umodent, barnagtigt, uansvarligt og egoistisk. Og det er det de fleste alternative, socialister og andre tilhængere af en enorm offentlig sektor gør. De tørrer regningen af på andre. De har den ene hånd i lommen på hårdtarbejdende mennesker uden egentlig repræsentation i folketinget, mens de pudser deres skinnende glorie med den anden.
Vi lever i en tid med "newspeak". Etnocentrisme er et skældsord - som "man" bruger imod de eneste mennesker, som reelt forstår hvad etniske forskelle er. Og empati er et ord - som de mest selvcentrerede mennesker bruger om sig selv, selvom de er de mest egoistiske og uempatiske af hele flokken.
Når det ikke bare er vidunderligt at se de søde, omfavnende kærlighedspropaganderende Alternativer danse rundt til "Love is in the air", så hænger det sammen med den kvalme de fremkalder, når man godt ved, at regningen for hovedparten af deres "godhed" bliver sendt videre til den lavere middelklasse og dem der er under i det økonomiske og sociale hierarki.
Den forkælede, højtuddannede og selvfede højere middelklasse har endnu ikke opdaget, at når man er færdig med at gøre disse mennesker til en decideret økonomisk underklasse - inklusive de dele af de højtuddannede, som ikke får plads i "konkurrencesamfundets" hamsterhjul af bevidstløse statsslaver - så vil de selv blive ædt af denne udvikling og ende sammen med de andre 80% af samfundets borgere - på en ufri bund af samfundet, hvor man kun lige har de almisser, som bliver én tilstået af en stat, hvis egentlige grund til at opretholde sig selv - er at der er nogle fede lunser til den lille klasse af overklasse-samfundsnassere med fingrene i kagedåsen og snablen i puljemidlerne - til at gennemføre de sjove klovne-projekter og cirkus-lysbænke og cykel-lapnings-boder og den slags halløj, der gør det så sjovt.
Så sjovt at danse rundt til "Love is in the air" - og føle sig god fordi man lukker så mange mennesker ind i landet, som også gerne vil have snablen nede i kassen med andre menneskers penge, mens gamle hjælpeløse mennesker må æde pulverkartoffelmos og hvid medisterpølse opvarmet i mikrobølgeovn, mens de venter spændt på om der mon kommer nogen og skifter ble på dem i morgen eller i overmorgen - og de husker at være taknemmelige for, at kartoffelmosen er til at få ned fordi de jo har fået ryddet alle deres tænder da der ikke var penge til at hjælpe dem med mundhygiejnen og de også husker at være taknemmelige for, at de overhovedet har tag over hovedet - fordi alle lejlighederne er gået til flygtninge og de ved at deres børn, som har stået på venteliste i 20 år og var nummer 5 i køen, nu er nummer 150 - og der er ingen som tør fortælle dem, hvorfor det nu er sådan.
Og dem der virkelig vil være med til at løse de voksende sociale problemer - og som vil sætte tæring efter næring, vil give økonomisk frihed i bunden af samfundet med lavere beskatning af de først tjente kroner, vil begrænse statens og det offentlige uhæmmede jubeloptimistiske "runaway"-train af selvfedende, gloriepudsende, halvuddannede legebørn og projektleder-coaching-innovations-fabelagtigheds-cirkusprinsesse-eventmager-festabe-konsulentbløddyr, bliver beskyldt for at være uempatiske, fordi de søger seriøse og alvorlige løsninger på de konkrete problemer vi står i.
Empatikrise? JO vi HAR en empatikrise. Og Alternativet er en del af den.
Det er ikke empati, når man kun tænker på sig selv og dem der kan være med til at tegne ens forlorne selvbillede af, at være "de gode mennesker".
Det er selvbedrag.
Og vælgerbedrag.
Men de er da meget søde.
Scenerne fra Alternativets landsmøde med fællesdans til Love is in the air er livsbekræftende og foruroligende på samme tid.
Den slags har sin plads på rette tid og sted - og uden tvivl kunne det gøre gavn og give glæde på landets mange plejehjem.
Men politik er ikke dansetrin og fællesgymnastik. Og politik skal ikke pakkes ind i dans og pjank.
Politik er tvang og kontrol.
Noget som skal begrænses mest muligt.
Politik er en dybt alvorlig sag med store konsekvenser for befolkningen i et land.
Politik skal ikke bygges på mavefornemmelser eller metafysisk nonsens, men på en realistisk forståelse af menneskets fejlbarlighed og personlige ansvar.
Alternativets indfødsretsordfører siger:
"Jeg tror, alle mennesker er én organisme"
Det må hun hjertens gerne tro, men det er ikke noget, man kan bygge politik. Det er løs metafysik af den mere poppede slags.
Hvis man læser partiets meget fragmenterede program, ser man også ord som "empatikrise". Vi skal føle noget mere med andre, så løser verdens problemer sig.
Det er i hvert fald den opfattelse, partiprogrammet udtrykker. I virkelighedens verden handler politik om prioriteringer. Oftest om fravalg.
Og netop derfor kommer de mange mavefornemmelser og bekymringsfrie dansetrin til kort.
Partiet er endnu ikke for alvor blevet presset til at tage stilling og vælge fra. Så kan man nemt leve i illusionen om at vi kan klare det hele.
Men her på jorden er der altid knaphed og problemer. Og ubehagelige valg der skal træffes.
Alternativet mangler i den grad jordforbindelse. Man danser rundt på en lysegrøn sky.
Det skyldes nok langt hen ad vejen at partiets ledelse og medlemmer er ret velstillede og kreative mennesker.
Mange af dem har levet godt - flere af dem på andres regning.
Partiets leder er en projektmager, der gennem årtier har gjort det til sin levevej at trække penge ud af systemet.
Man har været isoleret fra de vilkår rigtige iværksættere må klare sig på, og tror at overflod er en normaltilstand.
Partiet bevæger sig over øverste trin på Maslows behovspyramide. Og måske derfor ser det ned på og vil redde resten af verden. Man har simpelthen gennemskuet det, mener man.
I partiprogrammet står der en del om "moder jord". Tydeligvis er man inspireret af Gaia-teorien, som ingen videnskabsfolk tager alvorligt.
Gaia-teorien går netop på at alt er forbundet i et åndeligt fællesskab. Og sådan kan det også se ud på overfladen.
Men den harmoni naturen udviser på overfladen dækker over en brutal virkelighed med individer i konstant overlevelseskamp.
Og det forstår eller vil Alternativet ikke forstå. Det er et overfladisk parti uden substans.
Gaia-teori, fællesdans og ord som empatikrise – det peger alt sammen i samme retning:
Alternativet er ikke noget politisk parti i egentlig forstand, men en overfladisk new age bevægelse krydret med gøgl og grønne typer.
Man kunne også sige, at det er utopien fra 68 der gør sine sidste krampetrækninger.
Men reelt er det kun af navn, at Alternativet er et alternativ.
De Radikale, Alternativet og SF ønsker på forhånd at udelukke en dansk folkeafstemning om EU-medlemskab.
De tre forsøger at overtale Folketingets øvrige EU-begejstrede partier til at lave en "musketer-ed", som simpelthen skal forhindre, at en folkesafstemning på nogen måde kan blive en realitet.
Mage til anti-folkelig og anti-demokratisk politik skal man da lede længe efter.
De tre partier ønsker åbenbart at placere almindelige danske borgere helt uden for indflydelse på et af de væsentligste spørgsmål i nyere tid.
Samtidig har vi så mennesker, som hævder at elitisme ikke eksisterer eller at der ikke er nogen herskende klasse, som forsøger at køre sit eget show upåagtet, hvad befolkningen måtte have af interesser.
De tre partier har naturligvis for længst indset, at mange af deres mest totalitære og upopulære ambitioner nemmest kan trækkes ned over den modvillige befolkning, hvis man har EU-muskler i baghånden.
Så slipper de jo også for selv at tage ansvar for udviklingen.
Når partier i Folketinget på den her måde konspirerer imod befolkningen ved vi, at eliten har mistet den sidste respekt for folket.
Hykleri.
Et ord som er svært at komme uden om i forbindelse med Alternativet og partiets leder Uffe Elbæk.
Man tordner truende imod skattely med den ene hånd, mens man tager imod penge fra skattely med den anden.
Hykleriet omkring Alternativet og dets leder gjorde jeg allerede opmærksom på for over et siden.
Ligesom jeg har peget på hykleriet mange andre steder i det politiske system.
Alternativet synes dog at være lidt mere hyklerisk end de fleste ander partiet - og Uffe Elbæk en anelse mere glat end mange andre partiledere.
Det tror jeg langt hen ad vejen skyldes et andet fænomen omkring partiet, som jeg også tidligere fik sat ord på lige her på Folkets Avis:
Alternativet minder mere om en kult end om et politisk parti i klassisk forstand. Og kultlederen kan jo som bekendt "nyde livet", mens han kræver at andre afholder sig.
Helt ærligt så tror jeg - bevidst eller ubevidst - at man i toppen af Alternativet ser sig som hævet over det almindelige folk - som udvalgte der skal lede den forvildede flok af almindelige borger-får på rette vej.
Og mens men udøver denne "hellige" gerning, så har man da i det mindste ret til selv at tage for sig af retterne undervejs. Det har man jo fortjent fordi man nu er så god at bruge sit overlegne intellekt til at hjælpe de stakkels uoplyste borgere, der endnu ikke har set lyset i det økologiske byliv, på rette vej.
Derfor vil Alternativet gøre de gode ting i livet som rejser, oksekød og andet dyrere for almindelige mennesker, samtidig med at Alternativets leder selv bor i den dyreste bolig af nogen af partilederne til over fire millioner. Og det er vel at mærke for en lejlighed og ikke et hus.
Det er ham vel undt. Men hvorfor vil han gennem høje skatter og afgifter på alt godt her i livet forhindre mindre økonomisk velstillede end ham selv i også at have et godt liv med kvalitet og plads?
Alternativet er blevet et kultparti for storbytosser.
Og partiet vil ganske enkelt forbyde import af biler med brændstofmotor. Biler som mennesker uden for Københavns bygrænse er fuldstændigt afhængige af for at få hverdagen til at hænge sammen. Men det behøver alternativet ikke tænke på.
Alle skal nemlig have mindre. Alle andre, vel at mærke.
Imens Alternativet selv gerne tager imod. Mere og mere.
Også gerne fra de skattely man ellers tordner imod - når andre benytter dem.
Hyklere!
Alternativet vil gøre kød, flyrejser, biler og meget andet dyrere.
Her taler vi ikke om kobe-kød eller sportsvogne.
Vi taler om, at Alternativet vil gøre helt almindelige familiebiler og dagligdags mad dyrere.
Det skal ses i lyset af, at vi i Danmark i forvejen har Europas, hvis ikke verdens, højeste afgifter på både biler og mad.
Mad og transport er noget, de fleste danskere har brug for i deres dagligdag. Eller kan Alternativet måske pege på nogen, som kan klare sig uden proteiner?
Alternativets egen leder, Uffe Elbæk, ser jo nydelig ud. En velnæret mand. Og han har en meget dyr bolig i et vældig fint kvarter.
Så selvom kød, rejser og biler bliver dyrere med hans politik, så kommer han næppe selv til at mangle noget.
Det er mindrebemidlede danskere som små selvstændige, lavtlønnede arbejdere, studerende og folk på pension eller andre overførsler, som kommer til at lide under højere afgifter.
Og subsistensløse - de virkeligt fattige i Danmark - chancen for, at de får råd til kød, falder med Alternativets politik til nær nul.
Tidligere var Uffe Elbæk og Alternativet ude med en forestilling om, at man jo tog på ferie nærmest kvartalsvist og skiftede mobiltelefon hvert år.
Det er den opfattelse af danskerne, Alternativets afgiftspolitik tager udgangspunkt i.
Men sandheden er, at der findes en meget betydelig gruppe af danskere, som ikke kommer i nærheden af Uffe Elbæks forbrugsmuligheder.
Undertegnede har ingen bil, pengene til det er der bare ikke. Og en rejse med familien bliver der i bedste fald råd til hvert tredje år.
Uffe og jeg bor i to forskellige verdener – økonomisk set.
Og det er en del af problemet med mange danske politikere. De kender simpelthen ikke til realiteterne for andre en dem selv og deres gode venner i den snakkende, kreative og herskende klasse.
Når Alternativet vil hæve afgifterne på biler, flyrejser og kød, så rammer det helt almindelige danske familier som kæmper med at få råd til normal dagligdag og måske en årlig ferierejse, hvis de er heldige.
Alternativets politik tager sit udgangpunkt i den velbjergede øvre middelklasse, som sagtens vil kunne fortsætte det søde liv, selvom afgifterne stiger yderligere.
For de bredere grupper af mindrebemidlede danskere, vil Alternativets politik dog kunne mærkes.
Og simpelthen medføre et ringere og fattigere liv.
Det er på tide at sige det rent ud:
Alternativet skider på de fattigste!
Alternativet og venstrefløjen prædiker det spartanske liv – men praktiserer det ikke selv.
I toneangivende kredse på venstrefløjen er det blevet in at være imod økonomisk vækst og materiel velstand.
Så vidt er det kommet, at et politisk parti er dannet og valgt ind i Folketinget på denne baggrund. Ja – Alternativet.
Og nu vil Alternativet "have et opgør" med de økonomer, som beretter om manglende økonomisk vækst i Danmark.
En mangel mange danskere har mærket hver dag på egen krop i mere end et årti nu.
Alternativet ønsker helt åbent, at krisen skal vare ved og blive til en permanent mangeltilstand for almindelige folk.
Men hvem forhindrer folk fra Alternativet og andre på venstrefløjen i at vende ryggen til det moderne livs bekvemmeligheder?
Hvem forhindrer dem i at vinke farvel til vaskemaskine og mobiltelefon?
Det er der jo ingen, der forhindrer dem i. Andre end dem selv.
Der er vel ingen, der tvinger Uffe Elbæk eller hans venner til "overforbrug".
Så mon ikke det, Alternativet og venstrefløjen i virkeligheden ønsker sig, er, at borgerne i almindelighed skal leve mere spartansk?
Mon ikke en Uffe Elbæk, for eksempel, under sig selv det gode liv med interessante rejser, en verden af viden ved hånden, god mad og masser af farverige kulturoplevelser?
Det tror jeg nok, han gør1!
Dette gode liv, som Uffe Elbæk antageligvis regner for en selvfølge, er en direkte konsekvens af økonomisk vækst!
Og yderligere økonomisk vækst er forudsætningen for, at flere andre også med tiden kan nyde dette gode liv.
Så simpelt er det.
Det lyder måske abstrakt og teoretisk. Men det er helt konkret og lavpraktisk for titusindvis og atter titusindvis af danskere.
Jeg vil da gerne tage mig selv som eksempel:
Jeg klarer mig som selvstændig. I perioder uden økonomisk vækst er udlandsrejser en fjern drøm. Og restaurationsbesøg yderst sjældne.
Omvendt er det, når økonomien vokser. Så bliver der bedre råd til både det ene og det andet. Så får jeg flere muligheder.
Sådan er det for os freelancere, iværksættere og selvstændige.
Vi mærker direkte de økonomiske realiteter på en måde, som mange politikere og bureaukrater slet ikke kan forestille sig.
Jeg har - måske i modsætning til Uffe Elbæk - rent faktisk levet forholdsvist spartansk i lange perioder af mit voksenliv.
Det har uden tvivl været lærerige år, men det er ikke noget, jeg føler behov for at romantisere. Det er ikke et ideal til efterstræbelse.
Og det er bestemt ikke en levemåde, jeg ønsker at trække ned over mine medmennesker gennem et politisk system, der i alvorlig grad hæmmer økonomisk vækst.
Jeg ville ønske, at politikerne kunne nøjes med at vælge for sig selv. Leve det liv, de selv gerne vil.
Hvis venstrefløjen vil ofre, må den bringe offeret selv.
Men sådan er det ikke. Sådan var det aldrig.
Uffe Elbæk bliver næppe munk foreløbig. Hvorfor skulle han ofre den komfort, han har vænnet sig til? Så hellere overbevise andre om, at de kan undvære.
Han og resten af venstrefløjen vil fortsat forsøge sig med den form for politik, der gør folket fattigere. Og kun gavner en lille elite med de rette forbindelser.
Det vil vi ikke være med til her på Folkets Avis.
Tværtimod vil vi fortsat gøre opmærksom på, at magthaverne sjældent selv lever det liv, de forventer, at vi undersåtter indstiller os på uden at kny eller klage.
Har man levet mindrebemidlet, samtidig med at man har klaret sig selv, så ved man godt, at det er bedre at leve godt – mens man klarer sig selv.
Foragten for det gode liv og den såkaldte "overflod" kommer som oftest fra folk, der ikke mangler meget selv, og som ej heller er villige til at give afkald på det, de har.
Sådan fremstiller de selvfølgelig ikke selv sagen. De taler om et hensyn til naturen, klimaet eller begrænsede ressourcer.
Men de glemmer, at det netop er økonomisk vækst, der giver os de bedste muligheder for at leve godt og vise hensyn til naturen.
Økonomisk vækst er fremskridt og udvikling.
Hensyn til naturen er i sig selv et udtryk for overflod. En værdi mennesket får øje på, når den materielle basis er på plads.
Så vi køber ikke anti-vækst-ideologien her på Folkets Avis.
Almindelige danskere skal have råd til at gå på god restaurant, nyde livet, tage på rejser og have det godt.
Derfor skal vi have vækst igen - mere vækst
De højere lag skal nok klare sig uden vækst for de rager bare mere af kagen til sig.
Og det formår toppen i Alternativet såmænd nok, for de vil jo ikke leve som munke, når det kommer til stykket.
- Skulle jeg tage fejl heri, hører jeg naturligvis gerne fra manden. Så skal jeg nok æde mine ord igen. ↩︎
Kære Uffe Elbæk,
Jeg kan ikke kende mig selv i det billede, du tegner af os danskere.
Måske er det en generationsting. Det tror jeg til dels, det er.
Men måske handler det også om, at du ikke kan se ret langt ud over din egen næsetip.
Du siger, at "vi" ikke skal købe ny iPhone hvert år, men kun hvert andet.
Som om "vi" typisk skiftede iPhone en gang om året.
Det er bare ikke virkelighed og hverdag for hovedparten af danskerne. Langt fra.
Hvis du som politiker vil trække i den rigtige retning mod et bedre samfund, må du som minimum forstå udgangspunktet.
Og det gør du ikke.
For din opfattelse af tingene stemmer ikke overens med virkeligheden.
Du diagnosticerer danskerne, som var hele folket øvre middelklasse og ordinerer så en halvering af forbruget.
Men de fleste skifter ikke deres iPhone ud med en ny på årlig basis. Det har de ikke råd til.
Det gør kun en snæver kreds af privilegerede mennesker, som ofte ikke engang betaler for den selv.
Jeg har personligt min første iPhone tilgode, Uffe. Jeg har ikke råd til den. Simpelthen.
Jeg kender ikke noget til det overflødighedshorn, som du åbenbart forestiller dig, er normen her i landet.
Og det er næppe kun mig, der har det sådan.
Dine ideer tager udgangspunkt i en virkelighed og hverdag, som kun de færreste genkender sig i.
Hvis du og dine venner føler, I forbruger for meget og maven efterhånden er lidt oppustet efter de mange festmiddage, så skru dog ned for indtaget.
Men det er altså ikke den typiske situation for den typiske dansker.
Jeg ved ikke om det er mest komisk eller tragisk, når du uden videre gør dit atypiske perspektiv gældende for hele befolkningen.
Det får dig i hvert fald til at fremstå verdensfjern. Som om du svæver på en lyserød sky hen over den knaphed, som altid gælder os andre.
Du taler også om, at vi skal nedsætte antallet af ferierejser årligt fra fire til to.
Jeg er heldig, hvis jeg får råd at rejse hvert fjerde år!
Så min ambition er bestemt ikke at rejse mindre - jeg vil gerne rejse mere. Hvis jeg får råd.
Jeg vil gerne kunne forbruge mere. Ikke mindre.
Det med at forbruge mindre betyder meget for dig, lader det til. I teorien.
En stor del af dit partis politik bygger på en idé om, at "vi" skal forbruge mindre her i landet.
Men sandheden er, at store dele af befolkningen allerede ligger på et lavere forbrugsniveau, end du forestiller dig, vi skal ned på.
Din politik vedrører kun en mindre velstillet del af befolkningen, som så kan føle sig god ved at skære ned på forbruget.
Skære det ned til et niveau, som stadig ligger over det, vi andre kender til.
I stedet for at bruge lovgivningsapparatet til at begrænse dit eget og dine venners forbrug, så lav dog en forening. Eller en menighed.
Så kan alle jer der skifter iPhone årligt og rejser på ferie en gang i kvartalet mødes til gruppeterapi. En slags Anonyme Overforbrugere. AO.
Jeres dårlige samvittighed har ikke noget med os andre at gøre.